Netværk

Netværk

En uopfordret ansøgning være et brugbart led i din jobsøgningsstrategi. I den forbindelse er dit netværk vigtigt og kan ofte blive den afgørende faktor når det gælder dit første job, praktikplads eller studiejobbet.
Hvad kan jeg bruge mit netværk til?
Fra dit netværk kan du tilegne dig viden og relevante kontakter.
Du kan undersøge, hvilke arbejdsgivere der er relevante i forhold til dine interesser og din faglige profil, og hvilke jobmuligheder der findes.
Du kan bruge dit netværk til at gøre dig selv mere synlig og samtidig få et indblik i et specifikt firma, en stilling eller en sektor.
Husk 2 ting:
1.
Processen er gensidig! Tænk på, hvordan du selv kan bidrage til dit netværk med relevant viden, indsigt, kontakter, osv.
2.
Spørg aldrig direkte efter et job – spørg i stedet efter information. Hvis nogen i dit netværk kender til ledige stillinger på deres arbejdsplads, skal de nok fortælle dig det, hvis de tror det er relevant.
Sådan skal du ikke gøre:
Tips til at netværke
Inspirationshistorier om netværk
Online kurset hjælper dig i gang med networking
I AAU KarrierE-læring kan du bl.a. lære om at hvordan og hvornår du kan bruge dit netværk.
- Find netværk i modul 6.4
At have mange kontakter betyder ikke nødvendigvis, at du har et godt netværk. Det afhænger alt sammen af, hvordan og hvor ofte, du burger det.
Hvordan kommer jeg så i gang?
Ligegyldigt hvordan du ønsker at gribe det an og bruge dit netværk, så tag det med ro og forsøg at føle dig tryg ved at tage kontakt til folk.
- Skriv dit mål ned (hvilken information leder du efter)
- Gør dit forarbejde
- Lav en liste over personer du gerne vil tale med. Hvad kan de hjælpe dig med? Hvad kan du tilbyde dem? Hvordan vil du kontakte dem? Husk at de også kan sende dig videre til andre personer eller firmaer, som kan hjælpe dig til mere information.
- Tag kontakt, når du føler dig forberedt og klar.
- Glem ikke at følge op om nødvendigt.
Få en snak med AAU Karriere
Under hele din tid som studerende på AAU kan du gratis få karrierevejledning om alt, der har med din karriere at gøre. Du er måske i tvivl om, hvad du kan med din uddannelse, hvordan du kan sætte ord på dine kompetencer, eller måske har du brug for professionelle øjne på dit cv.
Kontakt karrierevejlederne og få en snak om lige præcis det, du har brug for.