
Hvad får jeg ud af at tage kurset?
Forløbet fører dig gennem alt det, du skal igennem, når du skal arbejde med din karriere. Vi har gjort det så let for dig, som det kan blive. Du skal "bare" følge forløbet. Så er du godt på vej.
Forløbet indeholder både god viden og øvelser, hvor du selv kan arbejde med din viden.
Du kan hoppe og springe i det som det passer dig – men vi anbefaler, at du gennemfører det hele. Så får du mest ud af det.
Du skal dog selv gøre arbejdet – vi har bare forsøgt at strukturere tingene, så det bliver lettere for dig at overskue arbejdet. Så når du har gennemført de forskellige dele, vil du stå med en større viden og et godt skriftligt materiale, der i sidste ende gør dig i stand til bedre at handle og komme i gang med din karriere.
Hvem kan tage e-læringsforløbet?
Alle studerende på AAU med et gyldigt AAU-login kan tage e-forløbet.
Når du bliver færdiguddannet, kan du tage forløbet indtil 3 måneder efter din sidste eksamen. Det er nemlig dér, dit login udløber.
Hvad består kurset af?
Kurset er delt op i 2 dele. Du kan gennemgå hele forløbet eller kun tage det, der giver mening for dig lige nu. Du kan altid komme tilbage senere og fortsætte.
Du kan starte nu!
Få en snak med AAU Karriere
Under hele din tid som studerende på AAU kan du gratis få karrierevejledning om alt, der har med din karriere at gøre. Du er måske i tvivl om, hvad du kan med din uddannelse, hvordan du kan sætte ord på dine kompetencer, eller måske har du brug for professionelle øjne på dit cv.
Kontakt karrierevejlederne og få en snak om lige præcis det, du har brug for.