Studiejob

Studiejob

Hvordan kommer jeg i gang med at søge relevant studiejob?
Et relevant studiejob er guld værd på cv’et. Det er en god måde at afprøve din faglighed i praksis og få indblik i arbejdsmarkedet og kulturen på en arbejdsplads. Undersøgelser viser også, at de kompetencer, du får gennem et studiejob, vægtes højt af din kommende arbejdsgiver. Mange studerende har endda oplevet, at et studiejob fører til job i samme virksomhed, når de bliver færdiguddannede.
Hvad er vigtigt når jeg søger studiejob?
1.
Beskriv dig selv som person i forhold til det specifikke job. Vis hvad du kan, og udvis handlekraft i forhold til at løse konkrete opgaver. Arbejdsgiveren interesserer sig for dig som fagperson og din personlighed i forhold til jobbet; din faglighed i sig selv er mindre interessant.
2.
Sæt dig i arbejdsgiverens sted – hvad er relevant for dem? Sæt dine faglige og personlige kompetencer i relation til jobbet, du søger – hvad er relevant for stillingen?
3.
Brug eksempler! Hvis du er struktureret, så giv et eksempel på en situation, hvor du har været struktureret.
Hvor kan jeg finde studiejobbene?
- På AAU Jobbank kan du både se opslag og oprette en profil, så du får de relevante opslag tilsendt, så snart de bliver slået op.
- Der er mange muligheder i små nyopstartede virksomheder - se fx Startup Dating.
- Hvad med at få undervisningserfaring gennem AAU on Demand?
- Find inspiration til steder at lede efter job.
Se eksempler på cv og ansøgning
Online kurset hjælper dig i gang med studiejobsøgningen
I AAU KarrierE-læring kan du bl.a. lære om cv og ansøgning og arbejde med dine kompetencer og hvordan du sætter ord på dem.
- Find kompetenceafklaring i modul 2
- Find cv og ansøgning i modul 6.2 og 6.3
Få en snak med AAU Karriere
Under hele din tid som studerende på AAU kan du gratis få karrierevejledning om alt, der har med din karriere at gøre. Du er måske i tvivl om, hvad du kan med din uddannelse, hvordan du kan sætte ord på dine kompetencer, eller måske har du brug for professionelle øjne på dit cv.
Kontakt karrierevejlederne og få en snak om lige præcis det, du har brug for.