Hvad er det?

På de fleste uddannelser på AAU skal du i løbet af hvert semester udarbejde et projekt inden for et bestemt tema, der understøtter semestrets læringsmål. Som oftest skal du skrive projektet sammen med nogle medstuderende. I nogle tilfælde vil det dog være muligt at skrive selv. 

Hvis du næsten lige er startet på AAU

Hvis du er forholdsvis ny på AAU, kan du opleve projektarbejdet som værende meget anderledes fra det gruppearbejde, du måske er vant til fra gymnasiet. Du har kun ansvar for dig selv på gymnasiet, hvorimod du her på AAU har ansvar for hele din gruppe og omvendt - så det er derfor helt naturligt, hvis du synes, at det er lidt overvældende at indgå i en projektgruppe på AAU.

Det er helt naturligt, hvis du har nogle bekymringstanker

Det kan kræve stor omstilling at blive en del af en gruppe på to til seks personer. Du kan i starten måske være usikker og nervøs for, hvad der venter dig, og i dit hoved kan der udspille sig forskellige scenarier og tanker:

• Kommer jeg i en god gruppe?
• Kan jeg samarbejde med mine nye gruppemedlemmer?
• Synes de andre, jeg er dygtig nok?

Selvom det kan virke lettere sagt end gjort, så anbefaler vi, at du taler højt om dine bekymringer. Tal evt. med dine medstuderende eller med din projektgruppe om dine tanker og overvejelser - måske har de andre det ligesom dig? Eller måske kan de berolige dig ved at fortælle, at du faktisk gør det rigtig godt i gruppen. 

Fordele ved gruppearbejde

Der er mange fordele for dig, når du arbejder i grupper:

• Du får flere øjne på projektet
• Er du i tvivl, har du altid nogen at sparre med
• Du får et godt netværk på studiet
• Teamwork er en central del af arbejdsmarkedet, hvilket er din fordel
• Du skriver sammen med nogle studerende, som brænder for det samme emne som dig

Der vil være forskellige meninger i gruppen, og I skal hver især lære at gå på kompromis med nogle af jeres indfald til projektet. Samtidig bliver produktet af jeres arbejde også gennemarbejdet godt. I gruppearbejdet skal alle yde en indsats, og alle gruppens medlemmer er med til at løse komplekse og store problemstillinger.

Ved projektarbejdet kommer du til at tilbringe en del tid sammen med dine gruppemedlemmer. Derfor vil du også meget hurtigt lære dine gruppemedlemmer at kende. I skal selv planlægge jeres projektarbejde, arbejdstid og fritid.

Det er vigtigt, at I har styr på de forskellige deadlines, og hvornår I skal have vejledning. Tidsplanlægningen kan give jer et realistisk syn på, hvordan I overholder tiden og de indbyggede deadlines. Der findes mange forskellige måder at planlægge jeres tid på – et eksempel kan være et Gantt-skema, som er et simpelt system til at planlægge tid og opgaver. 

Det er også vigtigt, at I husker at holde fri. Hvad end du læser i Aalborg, Esbjerg eller København, har din studieby mange kulturelle tilbud til de studerende. Se, hvad din studieby tilbyder.

Føler du ikke, at der er tid til fritid, skal du overveje at gå i dialog med din gruppe om, hvorvidt I selv har skabt nogle stramme studieregler. I kan bruge øvelsen "Forventninger til tidsforbrug" til at finde ud af, om I stiller rimelige krav til jer selv og hinanden.

Pause, pause, pause

Det er vigtigt, at I også finder tid til løbende at holde pauser, så I kan få hvilet hjernen. Det er bevist, at ens resultater forbedres ved at holde pauser løbende.  

Projektarbejdet er ikke altid problemfrit, og som med så meget andet kan du opleve, at noget volder problemer. Eksempelvis vil du kunne opleve til tider at føle dig frustreret over projektet. I stedet for at blive ved med at irritere dig over problemerne, så gå en tur, lyt til noget musik eller andet, der lige giver dig en pause fra arbejdet. Ved at holde pauser flytter du problemet fra den ene hjernehalvdel til den anden, og du giver dermed plads til nye idéer og tanker. 

Find tid til mere energi i hverdagen med øvelsen "Hvad giver dig energi i din hverdag?".  
 

I en ny gruppe er det ofte tilfældigt, hvilke roller der dannes. De stærke gruppemedlemmer tilkæmper sig ofte lederrollen, mens andre frivilligt påtager sig de roller, som falder dem naturligt, eller som de øvrige gruppemedlemmer ikke vil påtage sig. De gruppemedlemmer, som ikke frivilligt påtager sig en rolle, vil blive tildelt en. Det er dog vigtigt, at rollerne tages op til revision efter noget tid, da rollerne kan ændre sig gennem projektfasen.

I en gruppe er det vigtigt at bevare dynamikken. Fastlåste roller kan skade gruppens dynamik og hæmme gruppearbejdet. Dog er det til en vis grad vigtigt, at alle gruppens medlemmer påtager sig en rolle for, at det sociale samspil kan opretholdes. Med roller bliver det nemmere at finde sin plads i gruppen og reagere overfor andre på en konstruktiv måde. Det er vigtigt, at I hver især er bevidste om jeres teamrolle og foretrukne funktion i gruppen.

Forskellighed er en ressource

Det kan til tider være svært at forstå en anden persons rolle. Men husk på, at forskellighed er en stor ressource i en gruppe, da der hermed oftest følger forskellige kompetencer. Ligesom at det også er vigtigt at have in mente, at man ikke er sin rolle. Den rolle, et gruppemedlem har påtaget sig eller er blevet tildelt, er ikke identisk med hele dennes personlighed. Ens rolle i gruppen er blot en facet af ens personlighed. En person kan have forskellige roller i forskellige grupper og situationer.

Et godt team er kendetegnet ved, at balancen i forhold til hinanden i teamet er god – der er en stor enighed i holdninger, normer, værdier og vilje til at fungere som og indgå i et team.

Belbins teamrollekoncept er udviklet gennem studier, der uddrager en række centrale sammenhænge til forståelsen af, hvordan individer samarbejder. Ved at tale om jeres forskellige roller, styrker og svagheder, kan I sikre god kvalitet og effektivitet i jeres projektgruppe. Tag øvelsen "Roller i en projektgruppe" sammen, og diskuter, hvordan I kan få en god rollefordeling i gruppen. 

Det kan have stor positiv effekt på jeres samarbejdsproces, at I forventningsafstemmer med hinanden. En forventningsafstemning betyder, at alle parter i en gruppe afklarer, hvilke forventninger de har til hinanden forud for et samarbejde. Ofte er det en god idé, at I sætter jer sammen som gruppe og siger højt, hvad I forventer af jer selv og hinanden. Hensigten er at blive bevidste om hinandens forventninger – ikke at evaluere eller opstille mål. I kan også starte med at skrive, hvad I forventer af jer selv og hinanden og derefter diskutere disse forventninger ved at sige dem højt. Det er helt op til jer, hvad der fungerer bedst.

Indhold i en forventningsafstemning

Der er ingen regler eller procedurer, der skal følges, når I forventningsafstemmer med hinanden. Det står jer helt frit for. Men overvej fx:

• Hvad I forventer at opnå både fagligt og personligt
• Hvor jeres ambitionsniveau ligger
• Hvad der for jer ligger i ordene 'succes' og 'fiasko'
• Hvad der motiverer jer. Det kan være vigtigt for jeres samarbejde, at I på forhånd har afstemt, hvordan I kan motivere hinanden, hvis en eller flere af jer mister motivationen undervejs. Det er meget almindeligt at miste motivationen under et projektarbejde, og det er ikke noget, I skal skamme jer over.

Forventningsafstemningen danner grobund for en samarbejdsaftale, som igen danner et stærkt grundlag til gruppearbejdet. Du og gruppens øvrige medlemmer lærer gennem en samarbejdsaftale hinandens holdninger, ambitioner og synspunkter at kende. Samtidig har I også en aftale at gå tilbage til, hvis der opstår problemer med samarbejdet. Med tiden kan det også være, at aftalen skal tages op til ny diskussion, da gruppearbejdet også er en udviklingsproces – forudsætninger og relationer ændrer sig kontinuerligt. Af samme grund er en god samarbejdsaftale også karakteriseret ved at være dynamisk.

Erfaring viser, at det sommertider kan være vanskeligt at genforhandle en samarbejdsaftale, og derfor er det anbefalelsesværdigt, at I allerede i opstartsfasen aftaler, hvornår og hvordan I vil revidere samarbejdsaftalen. Husk, at forbedring af samarbejdsaftalen også er en forbedring af samarbejdet.

Indhold i en samarbejdsaftale

Der er heller ikke her regler eller procedurer for, hvad en samarbejdsaftale må eller skal indeholde. Den kan indeholde jeres tanker om det fremtidige gruppearbejde fx:

• At I skal have et fælles målsæt – hvilke forventninger og mål er der til projektarbejdet?
• At alle skal have en fornuftig arbejdsdeling
• At I skal kunne sparre med hinanden undervejs i processen
• At I skal støtte og hjælpe hinanden undervejs i processen

Det er også en god idé at tale om...

• Hvor tit skal I mødes i gruppen? Hvad hvis man ikke møder op eller kommer for sent?
• Hvordan og hvor skal I kommunikere med hinanden ved evt. afbud/forsinkelse?
• Hvad skal forberedes til vejledermøder?
• Hvordan organiseres møder? Skal der være en referent og en ordstyrer? Skal der føres logbog?
• Hvor meget arbejde skal laves i fællesskab, og hvor meget er individuelt arbejde?

Det er således ikke vigtigst, at alle er ens i gruppen, eller at der er en slags fælles ”gruppeånd”. Vigtigst er, at gruppens medlemmer formår at udnytte og rumme de individuelle kompetencer, I hver især besidder. Vi har alle personlige og faglige kompetencer, og disse styrker skal vi lære at tage i brug, når vi arbejder i grupper.

Læs vores Code of Conduct, adfærdskodeks, for gruppearbejde på AAU som god inspiration, der kan hjælpe dig og din gruppe til at lykkes. 

Dog kan ovenstående forudsætninger i visse tilfælde ikke opretholdes, hvis gruppemedlemmerne er alt for forskellige. I sådanne situationer må man erkende, at samarbejdet ikke er muligt, og man må dermed revurdere gruppesammensætningen og gruppens fremtid. En god idé vil være at tage en snak med jeres vejleder om situationen.

”Du må ikke være bange for at sige og gøre det forkerte, for så kommer du aldrig til at gøre det rigtige” - Johannes Møllehave

Går du med nogle negative tanker om din egen rolle i gruppen eller arbejdsprocessen, så prøv at sige det højt til dine gruppemedlemmer. Det kan være svært og angstprovokerende at blotte sig på den måde overfor andre, men det kan jo være, at de har en helt anden opfattelse af din rolle i gruppen.

Det kan også være, at nogen sidder inde med de samme følelser og tanker som dig. Derfor er det vigtigt ikke at være bange for at sige tingene højt. Når forskellige mennesker skal blive enige om nogle ting, er det helt naturligt, at der kan opstå konflikter. Konflikter er en uundgåelig del i enhver gruppe – også selvom I måske har afklaret forventninger og tidsforbrug. Det kan enten være uklarhed i forhold til, hvad der forventes af hinanden eller i forhold til, hvordan projektarbejdet skal struktureres. Her er det vigtigt at huske på, at I samarbejder om at skabe et produkt, og I har alle et fælles mål om, at det skal blive godt. Derfor er det også vigtigt at rette kritikken mod projektet og ikke personen. Husk, at en konflikt kan være en adgang til at se de gode løsningsmuligheder og samtidig lære af dem.

Konflikter behøver altså ikke være noget negativt. De kan også betragtes som noget, der skaber energi og dynamik i gruppen og er med til at udvikle projektet og styrke gruppens samarbejde, tillid til hinanden og sammenhold.

Tag konflikterne i opløbet

Konflikter kan ikke undgås, når man arbejder så intensivt sammen, som man gør i grupperne. Det er vigtigt at få talt om disse konflikter. Er der opstået en dårlig stemning, så afsæt tid til, at I får talt sammen om trivsel.

Trivselssnak kan indgå som et punkt i jeres samarbejdskontrakt, og I kan afsætte en fast tid hver eller hver anden måned til det. Det er dog anbefalelsesværdigt at tage konflikterne i opløbet og ikke vente for længe med at tale om dem. I grupper, hvor konflikterne ignoreres, bryder de ofte frem i slutningen af projektfasen, hvor gruppemedlemmerne er så presset, at problemerne bliver altoverskyggende og uløselige.

Husk, at konflikter ikke opstår isoleret omkring ét individ, men mennesker imellem. Hvis et gruppemedlem gentagne gange kommer for sent eller på anden vis ikke overholder aftaler, er det vigtigt ikke at gøre vedkommende til syndebuk. Det kunne jo være, at det er samspillet i gruppen, der er noget galt med. I sådanne tilfælde skal problemet løses i gruppen.

Det er også vigtigt at huske på, at måden du taler til en person på, signalerer overfor vedkommende, hvordan du opfatter ham/hende. Derfor er det utroligt vigtigt at tænke over tonefald og kropssprog, når I taler med jeres gruppemedlemmer – især når det omhandler konflikter.

Konfliktstile

Konflikter kan med andre ord sætte gang i en reaktion hos det enkelte gruppemedlem. Det sker, fordi vi hver især har en konfliktstil/reaktionsstil. De fleste har det ikke godt med, at der opstår konflikter, fordi man ofte ikke ved, hvad man skal gøre, når der opstår en konflikt.

Der findes mange forskellige måder at håndtere konflikter på. Måske kan det være relevant i jeres gruppe, at I finder ud af, hvilke forskellige (eller ens) konfliktstile der er i jeres gruppe.

Der findes ikke én rigtig konfliktstil – det afhænger helt af situationen. Alle konfliktstile har både styrker og svagheder. Hvis I finder frem til jeres konfliktstile og er opmærksomme på disse, betyder det ikke nødvendigvis færre konflikter – men det giver jer en god mulighed for at udnytte jeres uenigheder på en mere konstruktiv og udbytterig måde.

Grundlæggende kan man sige, at der findes fem konfliktstile:

• Den konkurrerende - du kæmper for din sag
• Den samarbejdende - du undersøger alle sider af sagen
• Den kompromissøgende - du mægler og vil mødes på halvvejen
• Den undvigende - du flygter og tager ikke rigtig stilling
• Den tilpassende - du lægger dig ned og giver de andre ret

Overvej, hvordan du reagerer, når du støder ind i en konflikt eller uenighed.

Konflikthåndtering

I en situation, hvor en konflikt er opstået, er det vigtigt, at den håndteres hurtigst muligt, fordi den ellers kan eskalere, hvilket blot vil forstærke konflikten. Derfor er det første, I bør gøre, at samle gruppen og have et møde med formål om at få talt ud om konflikten, hvor alle kommer til orde. Er stemningen intens i gruppen, kan I med fordel vælge en ordstyrer, så I sikrer en god tone og en rimelig fordeling af ordet mellem de uenige gruppemedlemmer, alternativt kan en tredjepart uden for gruppen agere ordstyrer, hvis det ikke kan fungere med et gruppemedlem. Det er vigtigt, at alle gruppemedlemmer møder op til mødet med en indstilling om at konflikten skal løses, fordi I på denne måde vil kunne have en konstruktiv dialog. 

I tilfælde, hvor det er umuligt for jer at løse konflikten internt i gruppen, er I nødt til at involvere jeres vejleder, som vil vurdere, hvad der skal ske med gruppen. Det er forskelligt på studierne, hvordan konflikter håndteres, og hvornår grupper kan splitte op. Det er i denne sammenhæng vigtigt at sige, at det sjældent er en god løsning at splitte en gruppe op, fordi I skal betragte gruppearbejdet som en forsmag på livet på arbejdsmarkedet, hvor I kommer til at arbejde med en masse forskellige mennesker, og derfor er det vigtigt, at I lærer at løse disse konflikter, så I kan bruge jeres erfaringer senere.  

I en situation, hvor I er i tvivl om, hvordan I skal håndtere en konflikt, er I altid velkomne at kontakte Studie- og Trivselsvejledningen, så skal vi nok vejlede jer omkring jeres håndtering af konflikten.