Fra bachelor- til kandidatstuderende

Fra bachelor- til kandidatstuderende

Gode råd om at være kandidatstuderende
Nu venter et nyt kapitel, hvor du arbejder henimod afslutningen på din uddannelse. Det kan være, at du går på et studie, hvor du vil opleve en tydelig forskel mellem bacheloren og kandidaten – fx kan det være, at du skal i praktik og ud at prøve kræfter af med verden uden for universitetet, eller du har skullet vælge en specialisering til din kandidat. Det kan også være, at du gradvist oplever forskellen, fordi det faglige niveau fx øges. Eller måske oplever du, at det meste er, som det plejer at være.
For at forberede dig lidt på, hvad der er i vente på din kandidatuddannelse, kan du finde din studieordning, og orientere dig deri. Studieordningen fortæller dog ikke alt, og uanset hvordan du oplever overgangen, kan det være meget rart med et par ’fif’. Vi har samlet tre til dig her:
1. Det er okay at være i tvivl om, hvad du vil efter studiet
Selvom det kan være meget rart og en god idé at have gjort sig tanker og forestillinger om, hvad du skal arbejde med efter din studietid, er det også helt okay og meget naturligt, hvis du endnu ikke ved, hvad du skal, eller hvad du for den sags skyld har lyst til at arbejde med.
Du er stadig studerende, og tanker om arbejdsliv skal der nok blive plads til, når du engang er færdig. På det tidspunkt kan der være mange mulige veje at gå, og det er aldrig til at vide, hvilke stillingsopslag der vil være på det tidspunkt, hvor du bliver færdig. Samtidig kan man nå at skifte kurs og job mange gange i sit arbejdsliv, så dit første job behøver langt fra at være afgørende for resten af dit arbejdsliv.
Hvis du alligevel gerne vil forsøge at blive klogere på det og ønsker at få noget sparring, kan vi anbefale dig at ringe til eller booke et møde med vores karrierevejledere hos AAU Karriere.
2. Husk at prioritere dig selv, det sociale og det du holder af
Selvom meget af din tid formentlig går med at studere, vil vi samtidig opfordre dig til at reflektere over, hvordan du prioriterer din tid, så du med god samvittighed kan ses med vennerne, spille computer eller hvad du nu har lyst til, som ikke er studierelateret. Ofte vil det være det sociale og dine fritidsinteresser, der giver dig fornyet energi. Derfor er det vigtigt, at du finder tid til at gøre det, der gør dig glad til dagligt. Hvis du har brug for hjælp til at prioritere din tid, kan du med fordel benytte “styr på tiden” eller “lav eksamensplan”, som er redskaber under Feel Good i AAU Student app, som hjælper dig med at prioritere din tid, så du kan skabe et balanceret studieliv, hvor der er plads til dig, det sociale og netop det du holder af at lave i din fritid.
3. Et studierelevant job kan være en god idé, men...
Det er også helt okay, hvis det ikke er muligt for dig at finde et – de hænger nemlig ikke altid på træerne. Det kan også sagtens give mening at have et job, der ikke er studierelevant – fx fordi det kan give dig en anderledes erfaring, hjælpe dig økonomisk eller er et afbræk i din studiehverdag, som ikke handler om dit studie.
Hvis du alligevel er heldig at finde eller have et studierelevant job, kan det åbne for muligheden for at prøve kræfter med, hvordan du i praksis kan bruge dit studie – hvilket især kan være en fordel, hvis praktik ikke er en del af din uddannelse. Du kan også altid tage et kig på AAU Jobbank, som er en karriereportal med bl.a. praktikpladser og studiejobs.
Velkommen til AAU! Nu venter et nyt kapitel, hvor du kan bygge videre på den bacheloruddannelse, du allerede har taget. På den måde kan man sige, at du faktisk allerede har erfaring med det ’at være studerende’ – også selvom der helt sikkert vil være noget, der fungerer anderledes her på AAU, end det du er vant til.
Som ny studerende på AAU kan der nemlig være nogle nye ting at lære og vænne sig til. Det kan fx være studiekulturen, arbejdsformen og selvfølgelig dine nye medstuderende.
For at hjælpe dig godt på vej med din nye rolle som kandidatstuderende, har vi her samlet fire råd, som kan være meget rare at have in mente:
1. Lær de nye rammer at kende
Undersøg de fysiske rammer på dit studie – hvor er biblioteket, hvor sidder sekretæren, hvor stopper bussen?
Men undersøg også de formelle rammer. Særligt skal du sætte dig ind i studieordningen for din uddannelse. I studieordningen står der nemlig mange helt centrale ting som f.eks. fagbeskrivelser, studiets opbygning, valgmuligheder undervejs, eksamensformer, de kompetencer du som studerende forventes at opnå gennem kurserne osv.
Du bør også kende din studenterstudievejleder – en studerende, der er ansat til at tilbyde vejledning om uddannelsen – og den vejledning kan være guld værd i starten af uddannelsen, men også undervejs.
Desuden skal du sætte dig ind i eksamensregler, aktivitetskrav osv., som kan findes på dit fakultets hjemmeside. En del information vil du også få via moodle.
Er du i tvivl om noget, er vi mange, som kan hjælpe.
2. Husk at prioritere dig selv, det sociale og det du holder af
Selvom meget af din tid formentlig går med at studere, vil vi samtidig opfordre dig til at reflektere over, hvordan du prioriterer din tid, så du med god samvittighed kan ses med vennerne, spille computer eller hvad du nu har lyst til, som ikke er studierelateret. Ofte vil det være det sociale og dine fritidsinteresser, der giver dig fornyet energi. Derfor er det vigtigt, at du finder tid til at gøre det, der gør dig glad til dagligt. Hvis du har brug for hjælp til at prioritere din tid, kan du med fordel benytte “styr på tiden” eller “lav eksamensplan”, som er redskaber under Feel Good i AAU Student app, som hjælper dig med at prioritere din tid, så du kan skabe et balanceret studieliv, hvor der er plads til dig, det sociale og netop det du holder af at lave i din fritid.
Som ny studerende på AAU vil vi opfordre dig til at lære nogle af dine nye medstuderende at kende. Det kan være gennem sociale arrangementer på studiet, gruppearbejde eller måske falder du i snak med én til en forelæsning. Det kan være rart at have nogen at tale med, hvis noget er svært eller forvirrende på studiet. Det kan være, at du finder ud af, at I er i samme båd og på den måde, kan I dele jeres frustrationer og måske hjælpe hinanden. Det handler derfor om at finde en balance mellem det faglige og det sociale.
3. Tillad dig selv at være ny
Som nyankommet på et universitet kan det godt se ud, som om alle de andre har helt styr på studielivet. Det har de muligvis, fordi de kender stedet og mange af de andre studerende. Men langt de fleste oplever tvivl og usikkerhed i deres studietid – både ift. det faglige og sociale. Og det gælder også de studerende, der umiddelbart markerer sig meget fagligt eller ser ud at have en stor vennekreds. Det kan derfor være meget rart at vide, at du ikke er alene i at opleve usikkerhed. Det vil du formentlig også finde ud af, hvis du har mulighed for at snakke om usikkerheden med dine medstuderende.
Du er også velkommen til at tale med os i AAU Studie- og trivselsvejledning, hvis du føler, at det er lettere.
Så husk at tillade dig selv at være ny – du vil langsomt opleve, at du bliver mere og mere komfortabel med at være kandidatstuderende i takt med, at du får universitetslivet ind under huden, men vær tålmodig med dig selv.
4. Det er okay at være i tvivl om, hvad du vil efter studiet
Selvom det kan være meget rart og en god idé at have gjort sig tanker og forestillinger om, hvad du skal arbejde med efter din studietid, er det også helt okay og meget naturligt, hvis du endnu ikke ved, hvad du skal, eller hvad du for den sags skyld har lyst til at arbejde med.
Du er også stadig studerende, og tanker om arbejdsliv skal der nok blive plads til, når du engang er færdig. På det tidspunkt kan der være mange mulige veje at gå, og det er aldrig til at vide, hvilke stillingsopslag der vil være på det tidspunkt, hvor du bliver færdig. Samtidig kan man nå at skifte kurs og job mange gange i sit arbejdsliv, så dit første job behøver langt fra at være afgørende for resten af dit arbejdsliv.
Hvis du alligevel gerne vil forsøge at blive klogere på det og ønsker at få noget sparring, kan vi anbefale dig at ringe til eller booke et møde med vores karrierevejledere hos AAU Karriere.
Velkommen til AAU! Nu venter et nyt kapitel, hvor du kan bygge videre på den erhvervserfaring, du allerede har med dig i bagagen. Samtidig har du et kendskab til, hvordan det er at være ude på arbejdsmarkedet – så når du har færdiggjort kandidaten ved du allerede noget om, hvad der venter.
Som ny studerende på AAU kan der være nogle nye ting at lære og vænne sig til. Det kan fx være studiekulturen, arbejdsformen og selvfølgelig dine medstuderende.
For at hjælpe dig godt på vej med din nye rolle som kandidatstuderende, har vi tre råd, som kan være meget rare at have skrevet sig bag øret:
1. Lær de nye rammer at kende
Undersøg de fysiske rammer på dit studie – hvor er biblioteket, hvor sidder sekretæren, hvor stopper bussen?
Men undersøg også de formelle rammer. Særligt skal du sætte dig ind i studieordningen for din uddannelse. I studieordningen står der nemlig mange helt centrale ting som f.eks. fagbeskrivelser, studiets opbygning, valgmuligheder undervejs, eksamensformer, de kompetencer du som studerende forventes at opnå gennem kurserne osv.
Du bør også kende din studenterstudievejleder – en studerende, der er ansat til at tilbyde vejledning om uddannelsen – og den vejledning kan være guld værd i starten af uddannelsen, men også undervejs.
Desuden skal du sætte dig ind i eksamensregler, aktivitetskrav osv., som kan findes på dit fakultets hjemmeside. En del information vil du også få via moodle.
Er du i tvivl om noget, er vi mange, som kan hjælpe.
2. Husk det sociale
Selvom meget af din tid formentlig kommer til at gå med at studere eller et arbejde, du har ved siden af studiet, vil vi samtidig opfordre dig til også at bruge tid på at lære nogle af dine nye medstuderende at kende. Det kan være gennem sociale arrangementer, gruppearbejde eller måske falder du i snak med én til en forelæsning. Ofte kan det sociale være med til at give en fornyet energi, så vær åben – også selvom der måske er en aldersforskel mellem jer. I kan sagtens stadig have noget til fælles – om ikke andet har I studiet til fælles.
Samtidig kan det være rart at have nogen at tale med, hvis noget er svært eller forvirrende på studiet. Det kan være, at du finder ud af, at I er i samme båd, og på den måde kan I dele jeres frustrationer og måske hjælpe hinanden. Det handler derfor om at finde en balance mellem det faglige og det sociale.
3. Tillad dig selv at være ny
Som nyankommet på et universitet kan det godt se ud, som om alle de andre har helt styr på studielivet. Det har de muligvis, fordi de kender stedet og mange af de andre studerende. Men langt de fleste oplever tvivl og usikkerhed i deres studietid – både ift. det faglige og sociale. Og det gælder også de studerende, der umiddelbart markerer sig meget fagligt eller ser ud at have en stor vennekreds. Det kan derfor være meget rart at vide, at du ikke er alene i at opleve usikkerhed. Det vil du formentlig også finde ud af, hvis du har mulighed for at snakke om usikkerheden med dine medstuderende.
Du er også velkommen til at tale med os i AAU Studie- og trivselsvejledning, hvis du føler, at det er lettere.
Så husk at tillade dig selv at være ny – du vil langsomt opleve, at du bliver mere og mere komfortabel med at være kandidatstuderende i takt med, at du får universitetslivet ind under huden, men vær tålmodig med dig selv.

Forskellene på bachelor- og kandidatuddannelse afhænger helt sikkert af, hvad du lige har læst, og hvad du nu skal i gang med; men nonetheless vil jeg her komme med nogle af de generelle forskelle, som jeg oplevede i forbindelse med overgangen fra kandidat- til bachelorstuderende, og nogle råd du kan tage med dig på vejen.
Thea, tidligere studerende på AAU
En studerende fortæller
Den første forskel jeg rigtig mærkede til var, at der ikke var et helt team af søde og dygtige tutorer, som hjalp med at sikre, at alle fik en god start. Der var ikke oprettet en Facebookgruppe på forhånd, og der var ikke arrangeret fest, fredagsbar eller andre sjove arrangementer. Derfor kan det være en god idé at afgøre med dig selv inden studiestart, om du er frisk på at påtage dig en festlig iværksætterrolle, og få sat gang i nogle sjove aktiviteter, som kan ryste studiet sammen.
På min kandidat var vi to større grupper af studerende fra samme bacheloruddannelser, og derudover var det overvejende studerende fra vidt forskellige bachelor- og professionsbacheloruddannelser. Derfor var det virkelig givende, at vi allerede i starten tog på bar sammen og holdte en fest (inden corona lukkede samfundet ned igen), så alle fik en chance for at lære hinanden at kende. Jeg oplevede også, at alle mine medstuderende var meget åbne og ivrige efter at lære hinanden at kende, eftersom vi var en meget blandet flok, hvilket var super fedt. Så hvis du tænker, at du gerne vil påtage dig et festarrangør-lignende ansvar, er jeg sikker på, at dine medstuderende vil støtte op om det!
På første semester af min kandidatuddannelse havde vi hver fredag et kompetencefag, hvor vi skulle lære at udvikle vores kompetencer inden for forskellige, digitale værktøjer. Som resultat af, at vi kom fra meget forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, havde nogle studerende stor viden og ekspertise inden for eksempelvis Adobe programmer og herunder foto- og videoeditering, mens andre besad kompetencer inden for eksempelvis kodning og webdesign. Det var derfor virkelig fedt at opleve, hvordan mine medstuderende var villige til at lære fra sig, og vi havde nogle virkelig sjove fredage, hvor vi nørdede med medier og hjalp hinanden med at udvikle vores kompetencer.
Så mit råd vil være, at du både skal være klar på at lære fra dig og hjælpe dine medstuderende, men også være klar på at holde øje med hvilke kompetencer dine kommende medstuderende besidder, som de muligvis kan hjælpe dig med at blive bedre til. Det var, i mine øjne, en kæmpe fordel, og vores videns- og kompetencedeling hjalp os desuden med at komme tættere på hinanden, og lære hinanden bedre at kende.
Den sidste væsentlige forskel, jeg virkelig mærkede idet jeg startede på Interaktive Digitale Medier, var måden hvorpå mine forelæsere i høj grad også blev mine sparringspartnere. På min bachelor i Kommunikation og Digitale Medier var vi cirka 90 studerende, da vi startede. Derfor havde forelæserne ikke en jordisk chance for at lære os alle at kende. Man kunne derfor godt føle sig lidt distanceret fra forelæserne, og fik egentlig først rigtig talt med dem, hvis man fik dem tildelt som vejleder. På min kandidat var dette dog helt anderledes. Her startede vi cirka 25 studerende, og forelæserne gjorde endda meget ud af at lære vores navne at kende. Jeg mærkede her, hvordan vi fik et mere personligt forhold til vores forelæsere, og at de nemmere kunne være i øjenhøjde med os.
Jeg stod flere gange sammen med et par andre studerende efter en forelæsning og diskuterede forskellige, faglige syn på verdenssituationen eller en kommende eksamen, og andre gange var det bare for at høre, hvad forelæseren syntes om den nye dokumentar, der var udkommet på Netflix. Det er bestemt heller ikke uhørt, at vi lige svinger forbi deres kontor for at låne en bog, eller lige hopper derind, for at stille et spørgsmål eller to. Så derfor vil mit råd være, at du forbereder sig på at bruge dine forelæsere som sparringspartnere; hvis de minder det mindste om mine forelæsere, vil de virkelig sætte pris på, at du udviser nysgerrighed og interesse for forskningsfeltet og helt sikkert være klar på at hjælpe dig.
Jeg håber, at ovenstående overvejelser har givet dig et lidt større indblik i, hvad du kan forvente af din kommende kandidatuddannelse. Som sagt er alle uddannelser forskellige, men uanset hvad er jeg sikker på, at der venter dig to spændende år, hvor du får mulighed for at specificere din faglighed endnu mere, og endda få nogle nye bekendtskaber med på vejen. God arbejdslyst!