
Søg projektorienteret forløb i udlandet
Hos Internationalt Kontor, har vi samlet en række råd om, hvordan du søger et projektorienteret forløb i udlandet. Kontakt os, hvis du har brug hjælp.

Alt om at søge projektorienteret forløb (praktik) i udlandet
Et projektorienteret forløb (praktik) er:
- 3-5 måneders ulønnet arbejdsperiode hos en privat virksomhed, offentlig myndighed eller international/lokal organisation
- Dine opgaver er at assistere i det daglige arbejde på/i virksomheden/organisationen og/eller selvstændig opgaveløsning
- Du indgår som en del af det faste personale
- Sideløbende med arbejdet skal du udarbejde et problembaseret projekt med udgangspunkt i forløbet hos virksomheden/organisationen. Dette projekt skal du eksamineres i, når du er hjemme igen
- Alle studerende ved AAU, hvor et projektorienteret forløb (praktik) i udlandet er en meritgivende del af deres studium, kan få hjælp til planlægningen heraf fra Internationalt Kontor (IK)
Et projektorienteret forløb (praktik) i udlandet giver dig bl.a. mulighed for at omsætte teori til praksis og styrke dine sprogkundskaber. Du får også praktisk erfaring inden for dit fagområde og opbygger et relevant netværk, som du kan bruge efter endt uddannelse, når du skal søge job.
Du er selv primus motor, når det gælder at finde et relevant sted. Læs mere herunder til hvordan du finder relevante virksomheder/organisationer.
Link til Danske Universiteters brochure om projektorienterede forløb i udlandet
Det er som nævnt dig selv, der er ansvarlig for at finde en relevant virksomhed/organisation.
Du skal forberede dig godt på, hvilken type virksomhed eller organisation du kunne tænke dig at være i projektorienteret forløb (praktik) hos. Undersøg hvad der findes af muligheder i de lande, du er mest interesseret i.
Søg efter relevante steder
- Aviser og blade er glimrende steder at søge efter mulige virksomheder/organisationer
- Tænk kreativt og gå ikke kun efter opslåede stillinger
- Brug dit netværk - fortæl at du søger til alle du kender
- Du kan kontakte din vejleder/studiekoordinator for at få gode idéer til ansøgningsmuligheder
- Der findes utallige steder på nettet hvor du kan søge efter relevante steder. Du kan fx starte med at søge efter relevante steder her: AAUs jobbank
- Hos IK kan du rekvirere en liste over steder, hvor studerende fra dit studieprogram tidligere har været i projektorienteret forløb (praktik), og vi står til rådighed med vejledning gennem hele processen
- Du er studerende ved AAU
- Spørg dit studienævn om du har mulighed for at tage et projektorienteret forløb (praktik) i udlandet som en integreret del af din uddannelse. Nogle studier kræver, at du ansøger om forhåndsmerit - følg studienævnets anvisning herom
- Opholdet finder sted på 9. semester
- Opholdet i udlandet skal være af minimum tre måneders varighed (ved samme virksomhed/organisation)
- Arbejdsopgaverne skal relatere sig til dit studieområde og det er en god idé at tale med din koordinator om, hvilke arbejdsopgaver er relevante
- Sideløbende med arbejdet skal du udarbejde et problembaseret projekt med udgangspunkt i forløbet hos virksomheden. Dette projekt skal du eksamineres i, når du er hjemme igen
- Der skal være udfyldt og underskrevet en kontrakt mellem virksomheden/organisationen, dig og din vejleder/semesterkoordinator
Læs om de særlige krav der er, hvis du skal i et projektorienteret forløb i Europa gennem Erasmus+ programmet.
Studerende, der er i et projektorienteret forløb, må ikke modtage løn (jf. Styrelsen for Videregående Uddannelsers retningsregler for projektorienteret forløb). Du bevarer din SU i udlandet. Dog gælder der særlige regler for projektorienterede forløb i visse lande i EU fx Tyskland, hvor der er et lovkrav om at studerende i projektorienterede forløb skal have udbetalt, hvad der svarer til en mindsteløn. Modtager du løn under disse betingelser, kan du ikke samtidigt modtage SU.
Erkendtlighed
Den virksomhed eller organisation, som du er i projektorienteret forløb hos, må tilbyde dig en erkendtlighed på max kr. 3.000 om måneden før skat. En erkendtlighed er ikke løn, og den må ikke aftales på forhånd mellem dig og virksomheden/organisationen, og kan dermed ikke skrives ind i kontrakten.
En eventuel erkendtlighed må udbetales på én gang. Hvis du er i et projektorienteret forløb på 3 måneder, må virksomheden godt udbetale max kr. 9.000 på én gang, når du afslutter forløbet. Virksomheden må også gerne udbetale max kr. 3.000 ved hver måneds afslutning.
En erkendtlighed er skattepligtig, og derfor skal du angive beløbet på din selvangivelse. Den er en del af det fribeløb, du har i forhold til modtagelse af SU. Du må fortsat gerne modtage SU, selv om du eventuelt modtager en erkendtlighed fra virksomheden.
Dokumenterede udgifter
Virksomhederne/organisationerne må gerne give de studerende tilskud til dokumenterede udgifter, som er forbundet med opholdet. Det kan være udgifter som rejseforsikring, flybilletter, telefon eller husleje i den by, hvor man er i projektorienteret forløb (praktik). Kravet er blot, at udgifterne skal kunne dokumenteres.
Du er nu klar til at registrere dig til et projektorienteret forløb (praktik) i IKs ansøgningssystem.
Her ansøger du også automatisk om et legat. Vær dog opmærksom på, at du skal registrere dig inden ansøgningsfristen for legat, som er 1. marts for ophold i efteråret og 1. november for ophold i foråret.
Du kan sagtens registre dig, selvom du sandsynligvis endnu ikke ved, hvor du skal hen - dokumentationen for opholdet (en underskrevet kontrakt) skal blot være uploadet i systemet inden d. 1. juni for ophold i efteråret og 1. december for ophold i foråret.
- Start med at registrere dig til et projektorienteret forløb i Internationalt Kontors (IK) system (se herover hvordan du gør)
- Er det første gang, du skal skrive en ansøgning og CV, kan det være en god idé at søge inspiration på nettet eller læse IKs tips til ansøgning og CV.
- Ønsker du, at IK skal læse din ansøgning og CV igennem, skal du logge ind i IKs system - hvor du registrerede dit ophold i første omgang. Her kan du uploade ansøgning og CV, og du vil herefter modtage feedback fra IK pr. e-mail.
- Du kan også anmode om et møde, hvor du får feedback på ansøgningen og får lagt en plan for ansøgningsforløbet.
- Dernæst skal du finde ud af, hvordan ansøgningen skal sendes, til hvem i virksomheden/organisationen og med hvilke bilag (hvis du søger en opslået stilling vil disse oplysninger stå i stillingsopslaget). Tjek som det første, f.eks. på virksomhedens/organisationens hjemmeside, om de har et decideret program for projektorienterede forløb (praktik) med ansøgningsskemaer og ansøgningsfrister osv. Hvis det ikke er tilfældet, er det en god idé at kontakte stedet direkte og spørge, om du må sende en ansøgning til dem (spørg ikke om de tager studerende ind i projektorienterede forløb (praktik), da de evt. vil afslå, før du har haft mulighed for i en ansøgning at forklare, hvad du kan tilbyde deres virksomhed/organisation).
- Husk at få navnet på den person, der skal modtage din ansøgning, og spørg til hvilke bilag du skal vedlægge (eksamensudskrifter, anbefalinger m.m.). Du skal selv sende ansøgningen direkte til virksomheden/organisationen. IK har udarbejdet information om det at have en studerende fra AAU i et projektorienteret forløb (praktik), som kan vedlægges ansøgningen. Hvis du ønsker denne information tilsendt, skal du kontakte IK. Det gælder også, hvis virksomheden/organisationen kræver dokumentation for, at opholdet er en del af dit studium på AAU.
- Virksomheden/organisationen skal dernæst have ca. 2 uger til at vurdere din ansøgning. Hvis ikke du har hørt fra dem inden de 14 dage, anbefaler vi, at du ringer til dem og høfligt spørger til din ansøgning. Det er dit eget ansvar at holde ansøgningsprocessen i gang. Dette indebærer, at du skal begynde at forberede den næste ansøgning, når den første er sendt af sted, således at du hele tiden har en ansøgning ude til behandling i tilfælde af, at du får et afslag.
- Når du er blevet tilbudt en stilling, skal du give virksomheden/organisationen besked indenfor 7 dage. Hvis ikke virksomheden/organisationen selv foreslår, hvilke arbejdsopgaver du skal udføre, skal du høfligt bede om at få nogle beskrevet eller selv komme med forslag.
- Der skal indgås en kontrakt (se afsnittet nedenfor) mellem virksomheden/organisationen, AAU (din vejleder på studiet) og dig. Du er ansvarlig for at sende kontrakten til din kontaktperson i virksomheden/organisationen.
- Når aftalen er udfyldt og underskrevet, logger du på Internationalt Kontors system igen. Nu uploader du en kopi af kontrakten til IK.
- Husk at svare hurtigt, høfligt og velformuleret på henvendelser fra kontaktpersonen i virksomheden/organisationen.
AAU har udarbejdet en standardkontrakt og betingelser, der indgås mellem virksomheden/organisationen, den studerende og vejleder på AAU. Virksomhedens/organisationens eventuelle egen kontrakt/aftale kan også anvendes, når den omfatter beskrivelse af aftalte arbejdsopgaver, periode og evt. specielle forhold. Aftalen har til formål at sikre, at alle parter er indforstået med forløbets indhold og varighed.
Kontrakt til ophold udenfor EU/EØS
Kontrakt til ophold inden for EU/EØS
Vær opmærksom på at den kontrakt, der skal indgås ved ophold inden for Europa er en Erasmus Learning Agreement for Traineeship. Læs meget mere og find kontrakten:
Vigtig info ved projektorienterede forløb inden for EU/EØS
Få en snak med en vejleder fra Internationalt Kontor
Alle AAU studerende kan få vejledning om udlandsophold under studiet. Du er måske i tvivl om, hvad der giver mening i forhold til dine studier, hvornår du kan rejse ud og hvordan du skal gribe det an. Måske er du også i tvivl om det er noget for lige præcis dig. Book en vejledningssamtale ved at ringe eller sende en mail til rette medarbejder (se nedenstående oversigt).

Kontakt Internationalt Kontor
Hvis du ønsker en vejledningssamtale skal du booke den på forhånd via mail til rette medarbejder. Angiv om du foretrækker et fysisk møde, telefonisk vejledning eller vejledning via teams.

Find e-mail adresse og telefonnummer her
Kontoret er i udgangspunktet bemandet mandag, tirsdag, torsdag 9-15, fredag 9-14.
For at sikre dig den bedste vejledning anbefaler vi, at du booker en samtale ift. dit emne ved at sende en mail til den rette medarbejder.
Skriv om du foretrækker af vejledningen afholdes fysisk, telefonisk eller via teams.
Fælles mail: internationaloffice@aau.dk (vi anbefaler dog, at du skriver direkte til den rette medarbejder).
Trine Vaagholt Østergaard (studieophold)
Tlf.: 9940 9656
Mail: trn@adm.aau.dk
Gitte Nørgaard Jensen (projektorienterede forløb)
Tlf.: 9940 7501
Mail: gij@adm.aau.dk
Lotte Sølvkær (indgående studerende til AAU)
Tlf.: 9940 9592
Mail: internationaloffice@aau.dk / lso@adm.aau.dk
Rikke R. Sørensen (indgående studerende til AAU)
Tlf.: 9940 7576
Mail: internationaloffice@aau.dk / rhs@adm.aau.dk
Kenneth Kiel Jensen (studieophold)
Tlf.: 9940 9650
Mail: exchangeoverseas@adm.aau.dk/kkjen@adm.aau.dk
Gitte Nørgaard Jensen (projektorienterede forløb)
Tlf.: 9940 7501
Mail: internationaloffice@aau.dk / gij@adm.aau.dk
Mette Sæderup Thorvaldsen (indgående studerende til AAU)
Tlf.: 9940 7512
Mail: internationaloffice@aau.dk / mes@adm.aau.dk
Lotte Sølvkær (Erasmus uden for EU/EØS)
Tlf.: 9940 9592
Mail: internationaloffice@aau.dk / lso@adm.aau.dk
Rikke R. Sørensen (Erasmus uden for EU/EØS)
Tlf.: 9940 7576
Mail: internationaloffice@aau.dk / rhs@adm.aau.dk
Marianne Hansen (ophold uden for EU)
Tlf.: 9940 9654
Mail: mha@adm.aau.dk
Trine Vaagholt Østergaard (ophold inden for EU)
Tlf.: 9940 9656
Mail: trn@adm.aau.dk