Almindelig studerende med ualmindeligt job

Mit navn er Marie Apitz. Jeg er 29 år og studerer en kandidat i Development and International Relations på Aalborg Universitet. Desuden arbejder jeg som studentermedhjælper, hvor jeg prøver kræfter med planlægning af events, projekthåndtering og artikelskrivning.

Den resterende tid bruger jeg nemlig på at arbejde frivilligt som journalist og forfatter for webmediet Kongressen.com, hvor jeg skriver juridiske analyser om det amerikanske samfund. I den forbindelse fungerer jeg desuden som ekspert i danske medier og medvirker i både TV og radio, når der er brug for viden om den amerikanske forfatning, højesteretten og det juridiske system generelt. Men hvordan hænger det sammen med studietilværelsen? Og hvordan er det lykkedes mig at lande mit drømmejob under studiet? 

 

Min niche blev min force

I efteråret 2016 var jeg i gang med at skrive min bachelor i historie ved Københavns Universitet. Forinden havde jeg læst journalistik på Syddansk Universitet, og jeg havde derfor med en bred base af viden og håndværksmæssige kompetencer inden for de to fag.

I min tid som historiestuderende havde jeg desuden haft en række fag om amerikansk historie, og min interesse i og viden om USA's politiske system var efterhånden blevet en besættelse for mig. Især når det handlede om den amerikanske forfatning og højesteretten – en ret underlig og nørdet niche vil nogen måske tænke. Men de fleste universitetsstuderende finder jo netop små, ”nørdede” interesseområder, der er med til at gøre hver enkelt studerende unik i deres kompetencer og viden.

Derfor opfattede jeg også min fascination af de juridiske elementer i det amerikanske system som en fornuftig tilføjelse til min faglige profil. Problemet var bare, at der ikke umiddelbart var andre end mine professorer, der kunne forstå relevansen af mit interesseområde.

Jeg forestiller mig, at mange studerende, lige meget hvilket studie de går på eller hvilken niche, der har fanget deres interesse, står med lignende problemstillinger.

Praktiksøgning skabte nye muligheder

Jeg satte mig for at finde en praktikplads, hvor jeg kunne få lov til at udvikle mine kompetencer inden for mit fag – og helst også gerne inden for mine specifikke interesseområder. Fra start havde jeg en vision om, at det her bare skulle lykkes, og jeg satte derfor nærmest min bachelor på pause i nogle uger for at arbejde målrettet for det.

Jeg startede med at lave en liste over en bredere gruppe af interesseområder, som jeg gerne ville arbejde med. Den inkluderede blandt andet international politik, amerikansk politik og kommunikation. Herefter gik jeg i gang med at opdatere min LinkedIn-profil. Det er ofte et element, der bliver negligeret af studerende, og som mange forventer kan klares på en eftermiddag. Jeg brugte cirka en uge på at få mit cv og min LinkedIn-profil til at afspejle, hvem jeg er, hvad jeg kan, og hvad jeg vil.

Sideløbende opdaterede jeg desuden min hjemmeside, som jeg havde oprettet dengang jeg studerede journalistik, så den også afspejlede mine målsætninger og evner. På hjemmesiden lagde jeg nogle links til essays, jeg havde skrevet om mine interesseområder. De havde aldrig været publiceret, men de afspejlede min viden, interesse og meninger om de specifikke emner, som jeg fandt interessante.

Så var jeg klar til praktiksøgningen. Jeg søgte både stillinger som var slået op og uopfordret.

Ihærdighed betaler sig

Det lyder måske som en meget tidskrævende proces. Det er det bestemt også – men det betaler sig. I løbet af efteråret blev jeg tilbudt 3 praktikpladser og et frivilligt job. Tilbuddet om frivilligt arbejde kom fra Kongressen.com. Det viste sig nemlig, at jeg havde misforstået størrelsen og formatet på mediet en smule.

Redaktøren ringede til mig kort tid efter, han havde modtaget min mail, hvori jeg havde linket til min hjemmeside, min LinkedIn-profil og desuden vedhæftet mit cv.

Han måtte forklare, at der ikke var ressourcer til praktikstillinger ved Kongressen.com, men at eksperterne, som skrev for ham, gjorde det på frivillig basis – eller ”con amore”, som han kaldte det. Derfor kunne han ikke tilbyde mig en praktikstilling.

Til gengæld havde han aldrig før hørt om en ung universitetsstuderende, der var så nørdet omkring den amerikanske højesteret. Hvis jeg var interesseret i at arbejde på frivillig basis, så kunne jeg starte med det samme. Jeg tøvede ikke. Selvom jeg i forvejen havde et betalt studiejob, og snart skulle i gang med et tidskrævende ubetalt praktikforløb i FN, så var jeg sikker på, at det her var en mulighed, som jeg bare måtte sige ja til.

Siden har jeg udgivet en lang række analyser og portrætter på webmediet. Jeg har været en del af 2 bogprojekter og medvirket i nationale nyhedsudsendelser i både TV og radio. Jeg har haft nervepirrende oplevelser og præstationsangst, og jeg har oplevet succeser og ros for mit arbejde.

Tidskrævende, men værd at prioritere

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at arbejdet ved Kongressen.com i perioder er meget tidskrævende – især fordi den nuværende amerikanske præsident konstant sætter alle USA-eksperter på overarbejde. Alligevel lykkes det mig (for det meste) at balancere studieliv og studiejob med mit frivillige arbejde. Årsagen, tror jeg, skal findes i et miks af min evne til at prioritere mine opgaver og min meget forstående redaktør.

Jeg bruger gennemsnitligt 3-4 timer hver uge på at researche og skrive for webmediet. Nogle dage er der slet intet at lave, og min eneste opgave er derfor at holde mig generelt opdateret i forhold til, hvad der sker i USA. Andre dage har jeg vildt travlt med både medieoptrædener, research og artikelskrivning. I de perioder er det vigtigt, at jeg kan prioritere mit frivillige arbejde højt, og jeg må derfor acceptere, at jeg ikke når lige så meget i forbindelse med mine andre forpligtelser. Heldigvis, så har jeg en meget forstående redaktør på Kongressen.com. Han er klar over, at jeg ikke altid kan springe til med kort varsel. ”Det er jo bare et arbejde,” siger han altid, når jeg undskyldende må forklare, at jeg altså ikke kan nå at skrive en artikel til den efterfølgende dag.

Det er en vigtig pointe i forhold til frivilligt arbejde. Selvom du forpligter dig til at udføre et stykke arbejde, så er det vigtigt at huske at balancere det i forhold til andre forpligtelser. Det er ok at sige nej til ekstra opgaver, hvis det ikke passer ind i dit studieliv, og det er ok at italesætte overfor en chef, at man har brug for et pusterum – så længe det bliver gjort i overensstemmelse med de oprindelige aftaler i forhold til jobbet. Sørg derfor for at forventningsafstemme fra begyndelsen, så du undgår at køre dig selv ned.

Spring ud i det - for dit fag og din faglighed

Jeg føler mig utrolig heldig og privilegeret, fordi jeg får lov til at beskæftige mig med noget, som jeg både interesserer mig for, og som samtidig er særdeles karriere- og netværksfremmende. Men jeg knoklede også for at nå hertil. Derfor håber jeg, at min proces kan inspirere andre, og mit mål med denne artikel er at vise, at man selv kan skabe unikke muligheder, hvis man planlægger og bruger tiden på det.

Det kræver, at du tør henvende dig til folk og virksomheder, som hverken kender dig eller har udvist interesse for dig. Det kræver, at du lægger et stort arbejde i at forberede dig på disse henvendelser, så du er klar i mælet omkring, hvad du kan og vil. Det kræver også, at du tør gribe chancen, når den opstår, og ikke lader dig bukke under for præstationsangst og tidspres. Endeligt, så kræver det, at du har tid og lyst til at beskæftige dig med dit interesseområde uden for studiet, og at du er forstående over for, at det skal prioriteres, også selvom du skal gøre det con amore – af kærlighed til dit fag og din fremtid.