Fascinationen fra fysiktimerne i folkeskolen gav Martin idéen

Ønsket om at komme i praktik i udlandet og nærmere bestemt hos CERN er langt fra et pludseligt indfald. Martin fortæller, at det var folkeskolens fysiktimer, der i første omgang var brændsel til idéen om at søge praktik i udlandet:  

”Jeg har altid været fascineret af teknologi og specielt virksomheder og personer, der skubber til grænserne for, hvad der er muligt. Jeg var derfor ret opsat på, at jeg ville i praktik i en organisation, der var hightech, og som har og har haft en stor betydning for udviklingen af ny teknologi. Siden vi blev introduceret for CERN i folkeskolens fysiktimer, har jeg altid været nysgerrig på stedet (og nok også al mystikken omkring det), og derfor var det selvfølgelig også et sted, jeg skulle ansøge. Efter nogle snakke frem og tilbage med interesserede vejledere på CERN, fik jeg tilbudt et Technical studentship med fokus på reguleringssystemer til partikelacceleratorerne.” 

For Martin var det aldrig et spørgsmål, om han skulle i praktik i udlandet, og med et tilbud om et studentship var Martin ikke et sekund i tvivl; ”Hvor ellers i verden finder man det i den mængde samlet på ét sted, andre steder end på CERN!?”. 

 

"Helt vildt" at videreudvikle acceleratorer på verdens største og mest anerkendte forskningsinstitution

Martins praktikopgaver relaterede sig til den nuværende opgraderingsfase, som foregår i CERN, hvor organisationens mål er at opnå endnu højere kollisionsenergier i 2027. Martin skulle stifte nærmere bekendtskab med deres nye lineære accelerator (LINAC4).  

Hightech er netop også temaet for den praksiserfaring, som Martin tager med sig fra praktikken:  

”Jeg har bl.a. arbejdet med at lave estimatorer og optimere kontrol/reguleringssystemer til LINAC4-maskinen. Problemet, jeg har arbejdet med, består i at partiklerne allerede i LINAC4-maskinen bevæger sig så hurtigt, at hvis du forsøger at regulere ud fra nogle målinger i cavity’en (der hvor partiklerne accelereres), vil tidsforsinkelsen inden signalet kommer fra cavity til reguleringscomputeren kunne gøre hele systemet ustabilt. Estimatoren skal derfor ud fra nogle tidsmæssigt forsinkede målinger kunne estimere, hvad der præcist foregår inde i cavity’en. Derfor kan man regulere stabilt ud fra nutide-estimerede målinger i stedet for ustabilt på et vist antal tidsskridt gamle målinger. Dertil har jeg optimeret nogle reguleringsstrategier, så beregningskompleksiteten er mindre og derfor kan reguleres hurtigere, samtidig med at man bibeholder den samme performance”. 

Derudover understreger Martin, at det er ”HELT VILDT” rent faktisk at få lov til at arbejde på og videreudvikle acceleratorer på verdens største og mest anerkendte forskningsinstitution:

Et nyt perspektiv på udfordringer og livet generelt

For Martin er det også den mere personlige udvikling, som praktikken har medført, der er det helt særlige ved at være i praktik i udlandet:  

”Det er klart at stå alene i et andet land, hvor de taler et sprog, man endnu ikke forstår (fransk), og endda arbejder i en organisation, hvor man ikke forstår, hvad de laver, før 1-2 måneder inde i arbejdet, kan være skræmmende. Men når man finder ud af, at det her kan man faktisk godt, giver det en betydelig positiv indvirkning på ens selvværd. Man får et helt andet perspektiv på udfordringer og livet generelt. Det er spændende!” 

 

AAU-erfaringer er guld værd i praktikken

Ligesom for mange andre studerende, er det også AAU’s model for problembaseret læring, evnen til at sætte spørgsmålstegn ved omverdenen og arbejde selvstændigt, som er værdifulde værktøjer at have med sig i ind i en virksomhed ifølge Martin:

"Vi har jo ikke bare haft almindelig undervisning og lært teori på AAU. Vi har projekter hvert semester, hvor vi anvender teorien, vi lærer fra undervisningen, i praksis, Det hjælper mig meget i forhold til at forbinde teorien med, hvad jeg kan i praksis på CERN".