
- Der er én times fri parkering med P-skive.
- Du kan få udleveret dagskort og periodekort (maks. tre måneder) hos Facility Support. Find dem i stuen i bygning A. Åbningstiderne er mandag til torsdag kl. 8.00 - 15.30 og fredag kl. 8.00 - 15.00.
På AAU CPH har vi 10 parkeringspladser, hvor du kan parkere og oplade din elbil.
På to af pladserne er der tidsbegrænsning på 4 timer. På de otte andre kan du parkere hele døgnet, dog under forudsætning af at bilen oplades imens.
Vær opmærksom på at pladserne kræver en p-tilladelse.
Du kan finde handicapparkering ud for de tre handicapindgange, der er angivet på oversigten.
Det er optimalt og grønt at snuppe cyklen til og fra dit studie. Derfor har vi både større og mindre områder til almindelig cykelparkering, men også til elcykler og elløbehjul. Ved de store cykelstativer ved bygning A og B er der opsat to parkeringsstativer med plads til ti Voi el-løbehjul hver.
Og vidste du, at vi har et mini cykelværksted, hvor du kan vedligeholde din cykel? Du kan f.eks. pumpe luft i dine dæk, smøre olie på din kæde eller give cyklen en vask. Find puslepladsen ved hovedindgangen til venstre om trapperne.