Forskellige typer jobs
Dit første job
Forskellige typer jobs
Dit første job
Før i tiden var det mest almindelige, at man blev ansat i et fast job, og at man så måske endda var der, til man skulle på pension. Sådan er det ikke længere. Der findes mange andre jobtyper, og du har også forskellige måder at tilbyde en virksomhed din arbejdskraft.
For mange fører en tids- eller omfangsbegrænset stilling til en fast stilling. Det er nemlig din chance for at gøre indtryk.
Der er ikke én jobtype, der er bedre end andre. Ønsker og forventninger er helt individuelle, og der er fordele og ulemper ved alt.
Hvilken type job, der er det perfekte for dig, afhænger af dig og dine præferencer. Så det kan være en god idé at få indsigt i, hvordan du har det med forskellige arbejdssituationer, og hvordan du kan hjælpe dig selv i situationer, du måske ikke foretrækker.
Typer af job - hvad kendetegner dem?
Ikke-ordinære job
Et ordinært job er et helt almindeligt lønnet job.
Et ikke-ordinært job er et job, hvor arbejdsgiveren ikke skal betale fuld løn til dig - fx løntilskud eller virksomhedspraktik. Som nyuddannet kan det være en god måde at netværk og praktisk erfaring – og måske kan det føre til et ordinært job.
Tilskudsordninger
Der findes forskellige tilskudsordninger, der kan hjælpe dig og virksomheden økonomisk i forbindelse med en evt. ansættelse. Spørg jobcentret eller din a-kasse for info om, hvilke tilskudsordninger, som er relevante for dig.
Tilskudsordninger
Graduate-programmer
I et graduate-program kan du prøve kræfter af i flere forskellige afdelinger i den samme virksomhed. En graduate-stilling er målrettet nyuddannede, og derfor er du ikke i konkurrence med dem med erfaring. Men er det det rette for dig, og hvordan søger du?
Graduate-programmer er for ambitiøse og målrettede nyuddannede. Det er stillinger, der kræver noget ekstra både at søge, at få og at være i. Nogle taler om graduates som fremtidens nøglemedarbejdere.
Der findes mange forskellige graduate-programmer. Det er typisk inden for it, ingeniør, business, marketing, men der er også graduate-stillinger for samfundsfaglige kandidater.
Hvad er en graduate-stilling?
En graduate-stilling er for nyuddannede, og derfor er du ikke i konkurrence med dem med mange års erfaring inden for området. Men det er ikke nemmere at få en graduate-stilling: Der er stor konkurrence, og virksomhederne er på udkig efter de allerdygtigste – med andre ord er graduate-stillinger for de udvalgte.
- Graduate-stillinger er tidsbegrænsede.
- Du kommer rundt i forskellige afdelinger i virksomheden.
- Ansættelsens varighed og antallet af rotationer varierer.
- Varer typisk 2 år og har 4 rotationer af hvert ½ års varighed.
Det er typisk virksomheden, der vælger, hvilken afdeling graduaten skal indlede sit forløb i. Man har som graduate ofte indflydelse på, hvilke afdelinger de øvrige rotationer skal foregå i. Nogle gange kommer man til udlandet i forløbet.
Værd at vide...
- AAU Jobbank: Her kan du lave en søgning specifikt på graduate programmer inden for din faglighed
- Graduate program overview på Jobindex: Her kan du finde beskrivelser af forskellige graduate-programmer
- Derudover kan du også kigge på hjemmesiderne for de specifikke virksomheder, du er interesseret i.