De første skridt på arbejdsmarkedet som nyuddannet
Lønforhandling og ansættelseskontrakt

De første skridt på arbejdsmarkedet som nyuddannet
Lønforhandling og ansættelseskontrakt

Den første lønforhandling som nyuddannet
Som nyuddannet kan det være skræmmende at skulle forhandle løn og forholde sig til det juridiske i din første ansættelse. Heldigvis er der masser af hjælp at hente hos din fagforening, hvis du er medlem af én.
Husk på, at der er andre ting til forhandling end penge – fx kurser og efteruddannelse, fleksible arbejdstider og gratis internet.
Brug ansættelseskontrakten til at sikre dig bedre vilkår
Ansættelseskontrakt - hvad skal jeg være opmærksom på?
Før du starter på dit nye job, skal du have en ansættelseskontrakt. Kontrakten bestemmer dine ansættelsesvilkår ift. bl.a. arbejdstid- og sted, løn, ferie og barsel. Ud over lovgivningens minimumskrav for ansatte, kan kontrakten indeholde vilkår, som du selv har forhandlet dig frem til.
For offentligt ansatte og en stor del privatansatte vil de fleste af dine rettigheder som udgangspunkt være fastsat i en overenskomst. Men uanset om du er privat eller offentligt ansat, har du mulighed for at aftale bedre vilkår i din kontrakt.
4 ting, du skal tjekke i kontrakten
Inden du skriver under, skal du tjekke, at kontrakten som minimum indeholder:
1.
Hvor meget ferie, du har ret til
2.
Hvor lang tids opsigelse, du har
3.
Din løn, pension og barselsvilkår
4.
Din arbejdstid og vilkår ifm. overarbejde
Hvis du er medlem af en fagforening, er det en rigtig god idé at få dem til at gennemgå kontrakten, inden du skriver under. Hvis du ikke ønsker at være medlem af en fagforening, kan du fx få en advokat til at tjekke din kontrakt.
Få en snak med AAU Karriere
Under hele din tid som studerende på AAU kan du gratis få karrierevejledning om alt, der har med din karriere at gøre. Du er måske i tvivl om, hvad du kan med din uddannelse, hvordan du kan sætte ord på dine kompetencer, eller måske har du brug for professionelle øjne på dit cv.
Kontakt karrierevejlederne og få en snak om lige præcis det, du har brug for.