En uventet besked på LinkedIn

Jeg er landet i København efter en smuttur til Paris. Jeg er i gang med at pakke mine ting ud og tænker over, hvordan jeg skal gribe ugen an, da jeg skal være ugens instagrammer på AAU CPH’s Instagram. Min Mac giver en lyd, der udtrykker, at jeg har fået en mail – det er om en besked på LinkedIn.

De typiske beskeder, som jeg får fra LinkedIn omhandler mere eller mindre relevante jobs, som LinkedIn har fundet til mig; eller beskeder fra folk, der ønsker tillykke med det ”nye job” eller ”jubilæet” igennem tiderne. Denne her er anderledes. Den er fra én, der er i gang med at opstarte et firma, der udvikler 3D undervisningsmaterialer til skoler.

Beskeden indeholder mange informationer og åbning for at få et studiejob, hvor jeg skal arbejde med bl.a interaktionsdesign. Den slutter af med, at jeg kan tage kontakt, hvis det har interesse. Jeg tøver undrende. Det ER en interessant beskrivelse, men det er også en lang én. Derfor antager jeg, at den er sendt til mange - ingen gider skrive så lang en redegørelse til en studerende, som de ikke har mødt. Denne antagelse viser sig dog ikke at være sand, finder jeg senere ud af.

Skal, skal ikke?

Jeg overvejer kort, om jeg overhovedet overskuer at svare på den. Jeg har trods alt små travlt med at komme i gang med det semesterprojekt, som jeg har udskudt ved min tur til Paris. Det nemme og hurtigere valg er, at jeg bare at ignorere den. Jeg har jo et job, det er godt nok ikke relevant, men det giver godt og jeg kender rutinerne.

Men så: Hvad har jeg at tabe? Jeg behøver jo hverken love guld og grønne skove eller bruge en masse tid på research, hvis jeg er i tvivl om, jeg overhovedet vil have det. Så jeg dropper alle overvejelser og usikkerheder et øjeblik og fatter en kort mail med det samme. Jeg svarer, at det lyder interessant og gerne vil høre mere om det over en kop kaffe. Herved har jeg ikke inviteret mig selv til jobsamtale, men inviteret mig til præsentation.

Vi drikker kaffe sammen allerede den efterfølgende dag. Det er søndag, vi snakker koncept, muligheder og rammer og afslutter med at skilles og tænke over interessen for et potentielt samarbejde.

Jeg undrer mig dog over, hvordan han har fundet mig på LinkedIn, da vi ikke har nogle fælles relationer.

Jeg sørger da også altid for at have min profil nogenlunde opdateret, da jeg anvender LinkedIn som et supplerende, mere fyldestgørende cv. Mit skriftlige cv linker altid til min LinkedIn-profil.

Facebookopslaget og en hurtig mail

Onsdag får jeg en mail. Jeg bliver tilbudt jobbet som studentermedhjælper i hans startup med 3D undervisningsmateriale. Han gør rammerne for jobbet tydeligt med de tilføjelser og overvejelser, som jeg havde. Jeg er lige ved at springe op og ned af glæde over at have landet et fedt studiejob, men der er sket noget i mellemtiden.  

Efter vores møde om søndagen falder jeg over et Facebook-opslag i en af de grupper, der omhandler ting, der har interesse for min uddannelse. Et jobopslag fra en afdeling på Københavns Universitet, der hedder Center for Online & Blended Learning.

Måske en smule høj på mulighederne for at undersøge flere muligheder for et relevant job, stykker jeg en hurtig mail sammen. Jeg viser min interesse for feltet på et par linjer og vedhæfter mit CV (og linker selvfølgelig til min LinkedIn profil). Dagen efter får jeg en mail om, at jeg er invitere til jobsamtale om fredagen.

Fremgangsmetoden: sådan åbner du døre

Det er fredag eftermiddag. Jeg har formået at gribe nogle chancer og skabe muligheder. Jeg har sagt ja til et nyt job. Jeg har valgt at sige ja til jobbet ved Center for Online & Blended Learning.

I min optik, så er der ingen opskrift på, hvordan man opnår det, som man ønsker sig her i livet. Der findes ikke noget facit. Der er ikke noget sort og hvidt, men en regnbue af tilgange til livet. Der er dog genveje og koder, der kan anvendes i livets spil.

Jeg vil hurtigt remse nogle af mine tilgange op – og du har sikkert hørt mange før, men gentagelser er altid gode.

Opsummering på en uges muligheder:

Da jeg landede lørdag aften fra Paris, troede jeg, at ugen som instagrammer for AAU CPH ville blive småkedelig og irrelevant for følgerne. Jeg havde ikke mange planer om noget, der kunne være spændende at dele for den udefrakommende, da jeg var mit i min empiriindsamling.

Nu kunne jeg dele de pludselig opståede muligheder, som jeg mener er relevant for alle studerende:

Man behøver ikke lægge verdens største arbejde i det, men ræk ud og opdater dine profiler løbende og følg med i hvad der sker omkring dig. Det gør det også meget nemmer for dig selv, når du pludselig er færdig. Vi kan alle godt lide, når det hele er lidt nemmere!