"Hvem vil ikke have en kompetent medarbejder som mig?"

Som studerende fokuserede Anne-Sophie fuldt ud på studiet, men i slutningen af hendes uddannelse begyndte tankerne om job og den mulige ledighed at fylde mere og mere:

Lige siden hun som 14-årig blev avisbud, havde Anne-Sophie altid haft et job, og hun havde aldrig fået afslag på sine jobansøgninger.

”Så derfor tænkte jeg også, at mit cv og jeg var godt rustet til det ventende arbejdsmarked, men jeg blev dog klogere”.

 

Et velfortjent frirum efter specialeanstrengelserne

Virkeligheden var en helt anden, end hvad hun først havde forestillet sig:

”De første par måneder bekymrede det mig ikke særlig meget. Det var sommer, og det føltes som ferie til trods for de ansøgninger, der skulle sendes afsted for at gøre a-kassen og jobcentret tilfredse. Jeg var rimelig afslappet og følte måske, at jeg fortjente lidt frirum efter en hård specialeperiode”.

Men da Anne-Sophie nåede til slutningen af august, var hun mere end klar til at komme ud på arbejdsmarkedet og vise, hvad hun kunne:

"Der havde jeg stadig blod på tanden og tænkte "ork, drømmejobbet er lige rundt om hjørnet" – men hold nu op, det lod vente på sig. Afslag på afslag og fraser som "tak for din ansøgning – vi har modtaget 550 ansøgninger, og det blev desværre ikke dig denne gang" var dagligdagen. Det begyndte faktisk at påvirke min psyke en smule".

Når man bliver træt af Netflix og cafébesøg

Anne-Sophie søgte hovedsagelig kommunikationsjob især med fokus på sociale medier, tekstforfatning og eventplanlægning:

”Det er det, jeg brænder for, og her mine kompetencer er skarpest. Men jo længere tid der gik, jo mere desperat blev jeg. Jeg fungerer slet ikke, hvis jeg ikke kan arbejde og få brændt noget krudt af. Det var hyggeligt at gå hjemme og mødes med mine venner på caféer, men efter en måned med Netflix og x antal Baressobesøg var jeg mere end klar til at vise mit værd og bruge mit hoved”.

En kombination af afslag, kedsomhed, udbuddet af relevante job og et ønske om at komme ud af dagpengesystemet resulterede i, at Anne-Sophie begyndte at se ud over de job, der rent faktisk havde hendes interesse.

 

Kampen for at få enderne til at mødes

I slutningen af september var hun dog så heldig at få job hos Rejsespejder.

”Mine arbejdsopgaver hos Rejsespejder består bl.a. i at finde billige flybilletter og billige hoteller, sammensætte de fedeste rejser og skrive artikler om disse. Der er en kæmpe social medieplatform, hvor jeg får lov til at boltre mig og bruge min viden. Jeg er tekstforfatter, content manager og min chefs højre hånd”.

Det var lige det, hun havde drømt om. Desværre var stillingen kun deltid, så hun begyndte at se efter andre deltidsstillinger for at få enderne til at mødes. Som et supplement søgte Anne-Sophie job som bl.a. personlig hjælper og medarbejder ved DanTaxi.

Hun blev kaldt til samtale begge steder og fik også begge job:

”Ved DanTaxi skulle jeg læres op i deres omfattende system vedrørende diverse kørsler for institutioner, og jobbet som handicaphjælper var 48-timers vagter i et privat hjem".

"Arbejdet ved DanTaxi befandt jeg mig egentlig ret godt med, men jobbet krævede flere og flere timer af mig, hvilket også betød, at jeg i sidste ende ville være nødt til at sige stillingen hos Rejsespejder fra, og det var jeg absolut ikke interesseret i”.

 

En kæmpe sejr og et kæmpe skulderklap

Efter sin omvej, hvor hun fik afprøvet sig selv i job, der ikke var relevante for hendes uddannelse eller interesse, satsede Anne-Sophie alt på Rejsespejder:

Virksomheden voksede dag for dag, og Anne-Sophie fik flere og flere timer og mere og mere mod på sin satsning:

”En kold vinterdag tog min chef og jeg en snak, hvor jeg fortalte ham, at det var Rejsespejder,  jeg brændte for, og at han var nødt til at satse på mig og ansætte mig fuldtid, så det gav mening for os begge. Det gik han heldigvis med til – først på timebasis og fra maj blev jeg ansat med en fast månedsløn – en kæmpe sejr og et kæmpe skulderklap!”

 

At glemme og gemme sine drømme væk

At gå ledig og få nogle vidt forskellige job har været en lærerig proces for Anne-Sophie. Hun har både lært at lytte til sig selv og mærke efter, hvad der føles rigtigt:

”Ting tager tid, og man skal ikke give op, selvom det ser lidt mørkt ud til tider. Det er vigtigt ikke bare at ’glemme’ og gemme sine drømme væk, og det er ok at holde fast i sine visioner om, hvor man vil hen. Jeg har dog også erfaret, at der ikke er frit valg på alle hylder, og man skal væbne sig med tålmodighed og ihærdighed, hvis man vil lande drømmestillingen”.

Når hun tænker tilbage på sin omvej det sidste års tid, ville hun faktisk ikke gøre noget anderledes:

Fremtiden er hos Rejsespejder

Anne-Sophie er endt på rette hylde, og netop Rejsespejder er også central i hendes fremtidsdrømme:

”Jeg elsker mit arbejde, og jeg elsker at være del af en virksomhed, der er i så stor udvikling og drift, at der nærmest sker noget nyt hver dag. Lige nu er jeg på barsel, men jeg glæder mig allerede til at komme tilbage på arbejde, og jeg kan ikke lade være med at følge lidt med på sidelinjen hjemme fra sofaen”.

Så Anne-Sophies fremtidsdrømme er at blive hos Rejsespejder og hjælpe virksomheden til at skabe vækst og at være med til at gøre den endnu mere kendt. Hun siger afslutningsvis:

”Jeg er så spændt på, hvor det ender henne".

 

Giv ikke op!

På baggrund af sine erfaringer har Anne-Sophie nogle gode råd, hun gerne vil give videre til dig: