Spring til indhold

Studiemiljødagen 2024

Fælles­skaber i dit studieliv

Torsdag d. 25. april slår Studiemiljørådet dørene op til den årlige studiemiljødag på Campus Aalborg. Temaet er i år fællesskaber i dit studieliv.

Studiemiljødagen 2024

Fælles­skaber i dit studieliv

Torsdag d. 25. april slår Studiemiljørådet dørene op til den årlige studiemiljødag på Campus Aalborg. Temaet er i år fællesskaber i dit studieliv.

Studiemiljødagen er nu afholdt. Denne side vil inden længe opdateres med en beskrivelse af, hvordan dagen gik. 

Fællesskaber i fokus

På AAU har vi en ambition om, at du og dine medstuderende har mulighed for at indgå i faglige og sociale fællesskaber, der er med til at styrke din trivsel og engagement i dit studieliv. Men gode fællesskaber kommer ikke af sig selv. Det kræver både mod på at engagere sig, og kræfter til at opretholde det gode samarbejde og omgangsmåde. Du er dermed selv med til at skabe det gode studiemiljø på AAU. 

- Og derfor sætter Studiemiljødagen 2024 spot på fællesskaber i dit studieliv!  

Hvad er på programmet? 

Gennem det indledende oplæg vil du blive klogere på emnet. Her skal vi bl.a. drøfte fællesskabets unikke fordele og muligheder – og hvilken betydning det kan have for dig som studerende. Det bliver dog også en snak om mulige stereotypiske og urealistiske forventninger til fællesskabet. 
 
Efter oplægget kan du fordybe dig i den workshop, hvis emne du er mest optaget af.  
Alt efter hvilken workshop du vælger, kan du enten være med til at idéudvikle og komme med dine input til, hvordan vi skaber gode fællesskaber på AAU, eller du kan blive mere oplyst om, hvad du selv kan gøre for at indgå i og bidrage til fællesskaber. Du skal vælge workshop i forbindelse med din tilmelding. 
 
Det formelle program afsluttes med en paneldebat. Panelet vil bestå af studerende, undervisere og øvrige eksperter. Du kan i løbet af dagen sende spørgsmål ind og stemme på andre studerendes spørgsmål, som debatten herefter vil tage udgangspunkt i. 

Hvad får jeg ud af dagen? 

Formålet er, at du går fra dagen med ny viden og inspiration oven på en god portion hygge, når dagen runder af med, at du kan udfordre dine kendte eller nye medstuderende i diverse brætspil.  
 
I løbet af dagen er der gratis kaffe/the, kage, pizza og snacks!  
 
Arrangementet afholdes i Create, Rendsburggade 14, 9000 Aalborg fra kl. 14.30 til 20.30. 

Valg af workshop

Der er begrænsede antal pladser, så det er vigtigt, at du tilmelder dig Studiemiljødagen. Når du tilmelder dig, skal du samtidig vælge hvilken af følgende workshops, du ønsker at deltage i: 

Tilmelding

Der blev lukket for tilmelding d. 18. april. Skulle du dog have lyst til at komme med på et eventuelt afbud, kan du skrive til Iben Skov Bertelsen på ib@adm.aau.dk og høre, om der er plads.

Fire hurtige om Studiemiljødag 2024

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Marketing

Fire hurtige om Studiemiljødag 2024

Studiemiljødage på Aalborg Universitet

Hvert år inviterer Studiemiljørådet til en Studiemiljødag, hvor alle studerende på AAU kan komme med til en inspirerende dag i det gode studiemiljøs tegn. Der afholdes en Studiemiljødag på hhv. Campus Aalborg og Campus København. Studerende fra Campus Esbjerg inviteres til Studiemiljødagen i Aalborg.

Læs mere om studiemiljødage på AAU