Kom med til
Studiemiljødag

Kom med til
Studiemiljødag

Om Studiemiljødag
Formålet med den årlige Studiemiljødag er at sætte det gode studiemiljø i centrum ved at skabe rum for fællesskab og trivsel, hvor studerende samtidig mødes på tværs af uddannelser og semestre.
Dagen ligger som regel i foråret og temaet for dagen kan skifte fra år til år. Studiemiljørådet og Fælles Service AAU CPH vælger temaet på baggrund af, hvad de oplever, fylder mest hos de studerende, eller hvad AAU i særlig grad har brug for de studerendes input til.
I det nedenstående kan du læse om de tidligere afholdte Studiemiljødage.
Information om de næstkommende Studiemiljødage vil også opdateres løbende på denne side.

Studiemiljødagen 2026 i Aalborg
Under temaet ”Tag en timeout” blev der skabt et sundt pusterum midt i studiehverdagen, hvor deltagerne fik inspiration til, hvordan man kan holde meningsfulde hjernepauser – både alene og sammen med andre. Dagen bød på et bredt udvalg af workshops og drop-in-aktiviteter, hvor de studerende kunne bevæge sig, fordybe sig, være kreative eller blot finde ro. Programmet rummede blandt andet spildesign, yoga og dancefit, kreative aktiviteter, viden om søvn og gode søvnvaner, zero waste cooking samt hyggelige fællesskaber med brætspil og fordybelsesaktiviteter.

