Hvis du vil lave dit eget ph.d.-projektforslag, foreslår vi, at du:

• Bruger lidt tid på at konkretisere et par ting:
  • Hvad har jeg specialiseret mig i?
  • Hvad kan jeg tilbyde en forskningsgruppe/projekt?
  • Hvem kan jeg kontakte og hvordan?
• Lav et gennemtænkt projektforslag og en problemstilling, der kan bidrage til ny forskning på området. Det er en god idé at få input og inspiration og diskutere din idé med relevante personer.
• Kontakt og lær personer/forskningsgrupper med fælles interesser at kende.
• Det er en god idé at tale med den akademiske afdeling, som du forventer at være tilknyttet under ph.d.-uddannelsen. Find både nuværende ph.d.-studerende for at høre deres erfaringer og råd og også relevante forskere inden for det felt, du vil fokusere på. Du kan kontakte PAU, som er foreningen og netværket for alle ph.d.-studerende på AAU.
• Søg en ph.d.-vejleder med viden inden for emnet, som evt. har samarbejdet med relevante forskningsinteresserede virksomheder, og som har erfaring med ph.d.-vejledning.
• Det tager tid at skrive et godt ph.d.-forslag eller -ansøgning. Du kan få en idé om processen ved at se på denne skabelon.

Du bør også kontakte ph.d.-skolerne for yderligere information. Ph.d.-skolerne har det overordnede ansvar for tilrettelæggelse og udvikling af de udbudte ph.d.-uddannelser.

Aalborg Universitet har 5 ph.d.-skoler, som er specialiserede inden for de discipliner, som de 5 fakulteter tilbyder. Ph.d.-skolerne uddanner ph.d.-stipendiater af høj international standard.

 
Mere information om at tage en ph.d. på AAU:

• Læs om ph.d.-skolerne på AAU
• Find de ledige ph.d.-stillinger på AAU
• Læs om ph.d.-studierne på AAU

Andre universiteter i Danmark og udlandet har også ph.d.-stillinger. Du kan derfor udvide din søgning ved at kigge på andre universiteters hjemmesider.

I Danmark betragtes en ph.d. som et job, hvilket betyder, at du får løn og en arbejdskontrakt. Du kan også kontakte din fagforening, som kan hjælpe dig med at forstå og forhandle dine vilkår.

Et par hjemmesider til inspiration:

• DASTS (Danish Association for Science and Technology Studies)
• Eurograd
• Anthropologymatters
• Ethoslab newsletters

I mange lande skal du betale et årligt studieafgift, når du laver en ph.d. Du kan dog også søge om tilskud til det.

I Danmark bliver du ofte aflønnet, da du betragtes som ansat.

På AAU kan du også søge om at blive ph.d.-studerende uden en stilling som fx selvfinansieret, erhvervs ph.d., samfinansieret og PhD-bedømmelse uden studiedeltagelse. Sørg for, at din ansøgning følger reglerne, du kan finde på AAU's ph.d.-skolers hjemmesider.

Betingelserne:

En erhvervs-ph.d. er et treårigt erhvervsrettet forskningsprojekt og en ph.d.-uddannelse, der gennemføres i samarbejde mellem en virksomhed, en kandidat og et universitet.

• Den erhvervs-ph.d.-studerende er ansat med løn i den private virksomhed og indskrevet på universitetet. Du deler din arbejdstid mellem virksomheden og universitetet og bruger al sin tid på projektet.
• Virksomheden og universitetet modtager tilskud fra Innovationsfonden til at dække deres udgifter.

Læs mere om betingelserne for en erhvervs-ph.d.

Her kan du få hjælp

Du kan få hjælp af AAU Fundraising and Project Management Office, hvis:

Du har opbakning i et fagligt miljø her på AAU (dvs. institut og vejleder er på plads)
Der er tale om en ansøgning af eksterne midler, fx hos Innovationsfonden (erhvervs-ph.d.).

En forskerkarriere på et universitet ser ofte (meget forsimplet) sådan her ud (for de bedst kvalificerede, som går hele vejen):

1. En forskeruddannelse (ph.d.)
2. Adjunkt
3. Lektor
4. Professor

Der er også andre stillinger, fx post.doc., som giver dig mulighed for at udvikle dig forskningsmæssigt og kvalificere dig til næste niveau i stillingsstrukturen. Denne model vil være aktuel på de fleste danske universiteter.

Det er dog langt fra alle, der fortsætter i en forskerkarriere. En del tager sin ph.d.-grad med sig videre ud i andre dele af arbejdsmarkedet.

Med en ph.d. kan din karriere fx gå i disse retninger:

• En akademisk karriere på universitetet
• Forskning i industri eller andre organisationer (fx kommercielle forskningsinstitutioner, NGO'er osv.)
• Specialist som fx underviser, konsulent, rådgiver, udvikling af indsatsområder, produkter osv.
• Generalist som fx konsulent, projektledelse osv.
• Startup, hvor du fx bruger din forskningsviden til at produktudvikle, lave produktion, eller inden for konsulentvirksomhed.

Nedenunder får du nogle tips til, hvordan du kan gå til det, når du overvejer hvilke(n) karriere du gerne vil gå i retning af med din ph.d. i lommen.

Er du ph.d.'er og overvejer at gå i en anden retning end akademia? Her er lidt tips og links, der kan hjælpe dig på vej.

Overvej først og fremmest hvad for en særlig viden, du sidder med i kraft af den forskning, du har lavet som ph.d., og hvordan denne kan komme i spil i forskellige roller, industrier og organisationer/virksomheder.

Det vil både være din specialistviden og dine generelle, metodiske og tekniske kompetencer som ph.d., der er indgangen til et job udenfor akademia – men du skal være klar til at tviste og spejle din viden på nye måder og i nye omgivelser.

Du kan med fordel være strategisk undervejs i din ph.d. ift. at åbne døre uden for universitet.

Du kan fx:

• Sørge for at netværke både på universitetet og uden for gennem hele din ph.d., da et stort og relevant netværk kan hjælpe dig til at spotte muligheder, du ikke havde tænkt over dig (LinkedIn er et godt sted at vedligeholde dit netværk).
• Samarbejde med erhvervslivet når muligt. Så får du både nye indsigter, netværk og mulighed for at spotte karrieremuligheder inden for dit felt.
• Opdage nye muligheder og opsøge viden gennem fx at udvide beslægtede interesseområder til din kernefaglighed og viden.
• Have forskellige versioner af dit cv, der fokuserer på flere oplagte spor ift. din viden

Læs mere om karriere for ph.d.'ere