Du plejer måske ikke at tænke så meget over det, men det betyder faktisk rigtig meget, hvor du sidder og læser, hvordan du sidder, og hvordan din læseplads er indrettet.

Sørg for at sidde et sted, du føler dig godt tilpas, og hvor du kan sidde i en behagelig og sund stilling. Vær også opmærksom på, om du har et ordentligt lys, og om du har god plads til dine andre arbejdsredskaber.

Derudover kan du overveje, hvad du kan læse hvor – meget stof kræver stilhed, fordybelse og notater og er derfor ikke velegnet til at læse i parken eller i bussen. Sluk din telefon helt og sørg generelt for, at du kan undgå distraktioner

Pensum på universitetet kan være ganske overvældende. Derfor bliver du først og fremmest nødt til at udvælge de tekster, som er de vigtigste at få læst. 

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal prioritere højest, kan du måske blive mere afklaret ved at kigge i din studieordning eller ved at snakke med din underviser. 

Brug denne øvelse til at prioritere dit pensum.

Dertil er det vigtigt, at du husker dig selv på, at du ikke skal kunne huske hvert et ord, du læser. Faktisk kan du med fordel indprente dig selv, at du primært skal sørge for at få et overblik over stoffet og at forstå sammenhængene og de større linjer.

Start simpelthen med kun at læse bagsidebeskrivelsen, indholdsfortegnelse, forordet, indledning og konklusionen. Luk så bogen og spørg dig selv: ”Har jeg en fornemmelse for, hvad teksten vil?” Måske har du fået indtryk af, at nogle kapitler er vigtigere end andre – så kan du prioritere dem højt. 

Har du lagt mærke til, at det læsestof, som du tidligere har fået størst udbytte af, ofte er det, som du har været mest motiveret til at læse? Naturligvis er det ikke alt, som du synes, er lige spændende, men det kan ofte hjælpe at bruge en legende tilgang. Her kan du eksempelvis anvende SQ4R metoden, som er beskrevet herunder.

Survey

Survey dækker over, at du skal danne dig et overblik over teksten. Sæt dig for at være detektiv og gå på opdagelse i teksten. Du skal læse forord, bagsidetekst, intro, overskrifter, figurer og evt. en opsummering eller et resume for kapitlet. På den måde får du et overordnet billede af, hvad teksten ”vil” eller rummer. Nogle passager vil du måske med fordel kunne skimme, mens andre kræver, at du dvæler og reflekterer mere.

Question          

Dernæst kommer Question, hvor du skal lave titler og overskrifter om til spørgsmål. Eksempelvis laver du ”Toulmins argumentationsmodel” om til ”Hvad er Toulmins argumentationsmodel, og hvordan kan den anvendes?”. Herigennem får du organiseret og opdelt din læsning. Du kan muligvis få brug for at omformulere dine spørgsmål i takt med, at du får læst mere af teksten.

Read

Herefter skal du læse (Read) for at kunne besvare de spørgsmål, du har stillet i forbindelse med teksten.

Relate

Mens du læser kan det være en fordel, hvis du om muligt relaterer (Relate) teksten til noget, du kender i forvejen. Det kan eksempelvis være en lignende tekst, din hverdag eller livssituation.

Recite

Det er vigtigt, at du tager noter undervejs i din læsning. Det fremmer din forståelse i øjeblikket, og gør det nemmere for dig at huske din nye viden. Når du har læst teksten, kan du forsøge at besvare spørgsmålene, du har stillet, med dine egne ord (Recite). Hvis ikke du kan svare på et spørgsmål, kan du genlæse teksten for at finde svaret. Hvis svaret ikke er at finde, skal du lave spørgsmålet om, f.eks. ”Hvilke dele indgår i Toulmins argumentationsmodel?”.

Review

Sidst skal du teste, om du kan stoffet (Review). Hvis der fremgår spørgsmål, som forfatteren selv har samlet i slutningen af kapitlet, kan du se, om du kan svare på dem. Ellers kan du også overveje, om der er noget viden, der højest sandsynligt vil indgå i en test/eksamen? Hvad ville en eksaminator og/eller censor spørge om? 

Repetition af læsestoffet 

For at gennemgå stoffet kan du med fordel bruge ”spaced repetition”, som er en teknik, hvor du både sparer tid og forbedrer din hukommelse – win/win. Du skal gennemgå materialet samme dag, som du studerer det (i forlængelse af forelæsningen er optimalt, men ellers samme dag) og så repetere det igen efter 1 dag, 7 dage, 14 dage, 30 dage, 60 dage og 90 dage. En repetition tager ikke nødvendigvis særlig lang tid i forhold til at booste din hukommelse. Helt konkret ser det således ud: 

1. Du går igennem dine spørgsmål (spørgsmålskort/flash-cards). Alle dem du svarer rigtigt på lægger du til side.
2. Nu har du en bunke med spørgsmål, som du havde fået forkert i første forsøg. Disse skal du se, om du kan svare på nu, og igen lægger du dem, som du kan svare på til side. Denne proces gentages, indtil der ikke længere er nogen spørgsmålskort tilbage, hvilket betyder, at du kan svare på alle spørgsmålene. Det er en repetition.
3. Denne proces (punkt 1+2) gentages efter de ovenstående intervaller (1, 7, 14, 30, 60, 90 dage).

Antal forkerte svar i punkt 1 (første gennemgang) burde blive mindre og mindre ved de efterfølgende repetitioner, hvilket betyder, at du husker mere og skal bruge mindre tid på at huske det. 

Du kan evt. bruge en webside eller en app til at hjælpe med at holde styr på dit materiale og på, hvornår du skal repetere dit materiale. Et eksempel på en gratis webside er www.ankiweb.net. Til android brugere er der en tilhørende gratis app, hvor det desværre koster en del for IOS udgaven. Alle kan bruge browserversionen gratis. I AnkiDroid skal du rate, hvor nemt eller svært det var for dig at svare, og om du svarede forkert. Afhængig af din vurdering placeres næste gennemgang af spørgsmålet kortere eller længere ude i fremtiden.