Spring til indhold

Inspirationshistorie

Cecilies beretning

Læs om, hvordan Cecilie gennem sin tid på AAU lærte at håndtere sin eksamensnervøsitet ved at tale om den med sine medstuderende og fokusere på det store perspektiv.

Inspirationshistorie

Cecilies beretning

Læs om, hvordan Cecilie gennem sin tid på AAU lærte at håndtere sin eksamensnervøsitet ved at tale om den med sine medstuderende og fokusere på det store perspektiv.

Om Cecilie

  • Alder: 26 år
  • Uddannelse: Psykologi
  • Semester: 9. semester

Hvordan har du det med eksamener generelt?

For mig er eksamener en meget blandet oplevelse. Når vi har skriftlige ugeeksamener, er jeg som regel ikke nervøs, medmindre jeg har svært ved at sætte mig ind i, hvad opgaven egentlig går ud på.

Mundtlige eksamener er dog noget andet, da man ikke har samme mulighed for at bruge tid på at formulere sig og læse op på det konkrete spørgsmål under selve eksaminationen. Det hele bliver lidt sat på en spids. Du har den ene halve time, på den specifikke dag, til at vise hvad du har lært det sidste halve år. Derfor er mundtlige prøver klart de eksamener, som jeg føler mig mest nervøs til.

Du har den ene halve time, på den specifikke dag, til at vise hvad du har lært det sidste halve år. Derfor er mundtlige prøver klart de eksamener, som jeg føler mig mest nervøs til.

På psykologistudiet har vi en del synopsiseksamener – dvs. eksamener, hvor man individuelt afleverer et skriftligt produkt, som man senere skal forsvare mundtligt. Til disse eksamener bliver jeg nogle gange nervøs allerede i skrivefasen, fordi det skriftlige skal leve op til mine standarder, før jeg føler mig tryg ved at aflevere opgaven.

Hvornår jeg konkret begynder at mærke nerverne, afhænger af, hvor sikker jeg føler mig i et fag. Derfor kan nervøsiteten nogle gange vise sig allerede i starten af semesteret, men oftest begynder den først at komme, når jeg skal producere det skriftlige produkt og danne mig et overblik over, hvad jeg skal have styr på og hvor mit fokus i læseperioden skal ligge.

Til projekteksamener oplever jeg ikke på samme måde nervøsiteten. Her ved jeg nemlig, at mine gruppemedlemmer er der til at bakke mig op. Så skulle det ske, at jeg ikke lige ved, hvad jeg skal svare på et spørgsmål, så er der formentlig en i gruppen, som enten selv kan besvare det, eller som kan hjælpe mig i den rigtige retning.

Hvad gør du for at håndtere din nervøsitet?

Noget af det der hjælper mig med at finde ro, er at danne mig et overblik over hvad jeg har brug for, for at føle mig velforberedt og så lægge en god læseplan herefter. Hvis jeg føler mig meget ramt af presset, kan jeg godt finde på at tage en pause og f.eks. lave en huslig pligt, der kan give lidt mere luft til tankerne.

Generelt forsøger jeg dog at holde mig foran computeren, for det gør mig ofte mere stresset ikke at lave eksamensforberedelse og det kan tillade stressen at bygge sig så meget op, at jeg føler mig lammet på sofaen, uden at kunne motivere mig selv til at rejse mig. Derfor forsøger jeg at dykke ned i arbejdet, hvilket jeg bedst gør ved at finde en interessant vinkel, så jeg ikke føler mig presset til at lave noget, men i stedet finder motivationen gennem et interessefelt.

Nogle gange rækker jeg også ud til mine medstuderende. Selvom vi ofte alle er ret pressede, kan man som regel finde en studiekammerat, som sidder i samme situation og som også føler sig lidt i vildrede.

Derudover plejer jeg at danne mig et overblik over eksamenerne i starten af semesteret. Hvis det er en synopsiseksamen, prøver jeg meget hurtigt at spore mig ind på et emne og en problemformulering, som jeg vil arbejde ud fra, så noget af opgaven er løst relativt hurtigt. Her kan det også hjælpe at brainstorme med sine medstuderende om, hvad de synes er spændende, for det kan være inspirerende og meget givende.

Udover det forsøger jeg bare at sørge for, at jeg tager noter og generelt føler mig forberedt, når jeg går til forelæsninger. På den måde føler jeg mig mere forberedt til det arbejde, jeg skal lave i den anden ende, når eksamenerne kommer tættere på. Når en mundtlig eksamen nærmer sig, og jeg enten skal aflevere et skriftligt produkt eller bare ønsker at skrive nogle noter,  så begynder jeg som regel at skrive så tidligt som muligt. Det gør, at jeg oplever en større ro og har lettere ved komme ind i et flowstadie, hvor jeg kan have fokus på opgaven i stedet for på eksamenslokalet.

Ofte laver jeg en selvopfundet øvelse, hvor jeg forestiller mig, hvor meget eksamenen kommer til at fylde dagen efter jeg er færdig, måneden efter, året efter og så 5 år inde i mit fremtidige arbejde. Det hjælper med at sætte tingene i et større perspektiv.

Nogle gange mødes jeg også med mine medstuderende inden eksamensperioden går i gang, og her læser vi  sammen og laver eksamensnoter til hinanden. Det er en god måde at få gennemarbejdet pensum på – man kommer lidt ud af sin normale rutine og får nogle gode noter, hvilket også kan afhjælpe nervøsiteten.

Hvordan har du det efter en endt eksamen?

Jeg er som regel altid lettet efter en eksamen både hvad angår mundtlige og skriftlige eksamener, selvom jeg lige op til, at jeg skal have min karakter, godt kan være nervøs – især hvis jeg er usikker på, hvordan det er gået, eller hvis jeg føler, at jeg har klaret mig decideret dårligt. Jeg føler dog ikke et pres for at få gode karakterer længere. Jeg prøvede så vidt muligt at lægge karakterræset bag mig på gymnasiet, da jeg blev optaget på mit drømmestudie – men det er svært ikke at være optaget af det.

Karakterer er på en måde en direkte repræsentation af, hvordan din underviser mener, at du har klaret dig, så på den måde afspejler karakteren ens præstation inde i lokalet. Det synes jeg dog er ærgerligt, og jeg ville ønske at man kunne nøjes med mundtlig feedback og en bestået/ikke bestået bedømmelse.

Det kan være svært at lægge karakterpresset helt på hylden, når det har fyldt meget på gymnasiet

Og dog kan jeg stadig mærke forskel fra gymnasiet til uni. Karakterer fylder nu kun i øjeblikket, hvor jeg får den, men den opmærksomhed forsvinder hurtigt igen. Det skyldes formentligt, at jeg ved, at karakteren ikke betyder noget for min mulighed for at få et job på den anden sidde, og den fortæller intet om, hvor dygtig en psykolog jeg bliver, hvilket jeg synes er langt vigtigere, og det er noget jeg – udenfor eksamensperioderne – er mere bekymret og motiveret for.

Er eksamener nogensinde så slemme, som du frygter?

Eksamener er stort set aldrig lige så slemme, som jeg frygter lige inden jeg skal op. Dog har jeg haft én rigtig træls eksamensoplevelse, hvor klappen lidt gik ned for mig. Jeg havde frygtet eksamenen allerede inden semesteret gik i gang, og undervisningen foregik via Zoom, hvilket gjorde det lidt sværere at følge med.

Selvom jeg læste en masse op, og virkelig forsøgte mit bedste, gik det langt fra som jeg havde håbet. Det var et vanskeligt fag, men jeg havde heller ikke gjort mig selv nogen tjeneste, for jeg havde næsten givet op på forhånd, og det er nok det sidste man skal gøre, især hvis faget er svært.

Det er dog noget tid siden, og jeg har ikke haft en lignende eksamenssituation siden. Jeg ved ikke, om jeg er blevet bedre til at gå til eksamen, men jeg er i hvert fald blevet bedre til generelt at have mere ro på op til en eksamen i løbet af min universitetstid. Jeg er begyndt at kunne sætte eksamenerne ind i et større perspektiv, jeg rækker oftere ud efter mine medstuderende både i løbet af semesteret og op til eksamenen, og jeg går i gang med mit forberedende arbejde i endnu bedre tid. Tilsammen har det hjulpet mig en del med at mindske nervøsiteten og holde fokusset på det spændende. Det er en god læringsproces for mig.

Hvilke råd vil du give til dem, som kæmper med eksamensnervøsitet?

Mit råd til andre, som kæmper med eksamensnervøsitet, er først og fremmest, at det er helt okay at være nervøs! Der ligger mange arbejdstimer i et givent fag, og det er klart, at det er voldsomt kun at få én chance for at vise, hvad man kan. Jeg har her en håndfuld tips, som jeg selv har fundet meget hjælpsomme:

  1. 1

    Hvis man kæmper med nerverne, vil jeg anbefale, at man taler med sine medstuderende om det. For det kan være, I kan hjælpe hinanden ved fx at tage en dag sammen, hvor I fremlægger nogle emner foran hinanden eller læser noter sammen.

  2. 2

    Derudover kan det hjælpe at prøve at tænke på, hvad der skal til for at få 02 -  altså at bestå. For det kræver ofte ikke så meget, som man tror – især ikke, hvis man er vant til at gå efter de høje karakterer.

  3. 3

    Det kan desuden hjælpe at overveje de egentlige konsekvenser ved ikke at klare sig som forventet, eller hvis man ikke består en eksamen. For i værste fald må man gå til reeksamen og prøve igen, hvilket jo er fuldstændig naturligt og okay – ellers havde det ikke være en mulighed.

  4. 4

    Mens du stadig har god tid til en eksamen, så prøv at overveje, hvad du har brug for at forberede til eksamenen og skriv det ned, så du har en arbejdsplan at arbejde ud fra. Vær dog opmærksom på ikke at fylde alt for meget på arbejdsplanen, så den bliver uoverskuelig. En overskuelig arbejdsplan kan gøre det lettere for dig at fokusere op til eksamen, fordi man har en konkret og realistisk plan at gå ud fra. Uden en arbejdsplan kan man risikere at forsøge at nå det hele på én gang, og lade sig styre af usikkerheder, der pludseligt kan opstå.

  5. 5

    Det er okay, at lejligheden ligner noget der er løgn i løbet af eksamensperioden. Du behøver ikke rydde op (selvom det kan være en god overspringshandling, hvis man sidder helt fast) eller have dårlig samvittighed over det. Det er som regel ikke værre, end at det kan ryddes op bagefter.

Til sidst vil jeg bare råde dig til, at du gør det, som du synes fungerer for lige netop dig. Det kan være nogle af de råd jeg giver, har den modsatte effekt på dig, og i så fald skal du selvfølgelig ikke følge dem. Bare prøv noget forskelligt af og se hvad der hjælper dig. Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar, når det handler om at gå til eksamen.