Nyhed
1 fif, der sikrer dig dagpenge fra dag 1
Lagt online: 01.05.2023

Nyhed
1 fif, der sikrer dig dagpenge fra dag 1
Lagt online: 01.05.2023

1 fif, der sikrer dig dagpenge fra dag 1
Nyhed
Lagt online: 01.05.2023
Nyhed
Lagt online: 01.05.2023
Ét af AAU’s karrierevejlederes allervigtigste fif til dig som studerende er at melde dig ind i en a-kasse.
Der er mange fordele, men den vigtigste er, at det sikrer dig økonomisk, hvis du skulle stå uden job, når du bliver færdiguddannet.
Og du kan lige så godt melde dig ind i god tid – og senest 1 år inden du bliver færdiguddannet. Så slipper du nemlig for karensperioden, hvor du ikke kan få dagpenge den første måned. Det er faktisk penge direkte ned i lommen.
Der er nærmest ingen grund til ikke at melde dig ind i en a-kasse i god tid. Det er nemlig gratis, hvis du er under 30 år (det med at du skal betale for medlemskabet, hvis du er over 30 år, er lovbestemt).
Og så kan du nyde godt af alle de gratis fordele, allerede mens du er studerende.
Der er forskel på tilbuddene, men det kan fx være:
Mange bachelorstuderende tænker, at der er lang tid til, at det bliver relevant med dagpenge – men måske ikke? Har du overvejet, om du overhovedet skal læse videre?
Hvis du vil ud at søge job, når du bliver færdiguddannet bachelor, bør du også melde dig ind senest 1 år i forvejen, så du kan få dagpenge fra dag 1.
Så overvej det lige en ekstra gang. Selvom du forventer at læse en kandidat, kan der ske alt muligt, som gør, at du vælger noget andet.
Hvad er en a-kasse?
At være medlem af en a-kasse kan sikre dig økonomisk i overgangen mellem studieliv og jobliv. Medlemskab af en a-kasse er afgørende for, om du kan få dagpenge – ellers får du kontanthjælp som ledig.
Du kan gratis være studiemedlem af en a-kasse, mens du studerer (dog maksimalt 5 år som studerende), hvis du er under 30 år.