Vinder af AAU Startup Legat 2025
SagaLabs

Vinder af AAU Startup Legat 2025
SagaLabs

Vinder af AAU Startup Legat 2025

Vinder af AAU Startup Legat 2025

Grundlæggere af SagaLabs
Hvilken udfordring eller problem søger I at løse med jeres idé/startup?
SagaLabs arbejder for at løse et centralt problem i cybersikkerhed: at de fleste organisationer ikke er tilstrækkeligt forberedt på reelle cyberangreb. Traditionel træning er ofte teoretisk og giver ikke de kompetencer, der kræves i en faktisk krisesituation.
Vi har derfor udviklet en cyber range-platform, hvor teams træner i realistiske, scenariebaserede angreb – fra ransomware til insider threats – i et sikkert og kontrolleret miljø. Vores tilgang er baseret på princippet “train as you fight”, hvor fokus er på operationel erfaring, samarbejde og beslutningstagning under pres.
Hvordan har AAU Startup Legatet bidraget til jeres udvikling?
AAU Startup Legatet har bidraget til vores udvikling ved at give os mulighed for at videreudvikle vores platform og træningsscenarier samt styrke vores kommercielle fundament. Det har gjort os i stand til at teste og validere vores løsning med både offentlige og private organisationer.
Hvad er jeres næste skridt?
Vores næste skridt er at skalere vores platform og gøre træningen mere tilgængelig – både gennem flere partnerskaber og en mere on-demand tilgang, så organisationer løbende kan træne og dokumentere deres cyberberedskab.