Artikel
Theas beretning
Læs Thea fortælle om overgangen fra bachelor til kandidat på AAU
Ingen kære tutormor
Den første forskel jeg rigtig mærkede til var, at der ikke var et helt team af søde og dygtige tutorer, som hjalp med at sikre, at alle fik en god start. Der var ikke oprettet en Facebookgruppe på forhånd, og der var ikke arrangeret fest, fredagsbar eller andre sjove arrangementer. Derfor kan det være en god idé at afgøre med dig selv inden studiestart, om du er frisk på at påtage dig en festlig iværksætterrolle, og få sat gang i nogle sjove aktiviteter, som kan ryste studiet sammen.
På min kandidat var vi to større grupper af studerende fra samme bacheloruddannelser, og derudover var det overvejende studerende fra vidt forskellige bachelor- og professionsbacheloruddannelser. Derfor var det virkelig givende, at vi allerede i starten tog på bar sammen og holdte en fest (inden corona lukkede samfundet ned igen), så alle fik en chance for at lære hinanden at kende. Jeg oplevede også, at alle mine medstuderende var meget åbne og ivrige efter at lære hinanden at kende, eftersom vi var en meget blandet flok, hvilket var super fedt. Så hvis du tænker, at du gerne vil påtage dig et festarrangør-lignende ansvar, er jeg sikker på, at dine medstuderende vil støtte op om det!
The student becomes the teacher
På første semester af min kandidatuddannelse havde vi hver fredag et kompetencefag, hvor vi skulle lære at udvikle vores kompetencer inden for forskellige, digitale værktøjer. Som resultat af, at vi kom fra meget forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, havde nogle studerende stor viden og ekspertise inden for eksempelvis Adobe programmer og herunder foto- og videoeditering, mens andre besad kompetencer inden for eksempelvis kodning og webdesign. Det var derfor virkelig fedt at opleve, hvordan mine medstuderende var villige til at lære fra sig, og vi havde nogle virkelig sjove fredage, hvor vi nørdede med medier og hjalp hinanden med at udvikle vores kompetencer.
Så mit råd vil være, at du både skal være klar på at lære fra dig og hjælpe dine medstuderende, men også være klar på at holde øje med hvilke kompetencer dine kommende medstuderende besidder, som de muligvis kan hjælpe dig med at blive bedre til. Det var, i mine øjne, en kæmpe fordel, og vores videns- og kompetencedeling hjalp os desuden med at komme tættere på hinanden, og lære hinanden bedre at kende.
Fra forelæser til sparringspartner
Den sidste væsentlige forskel, jeg virkelig mærkede idet jeg startede på Interaktive Digitale Medier, var måden hvorpå mine forelæsere i høj grad også blev mine sparringspartnere. På min bachelor i Kommunikation og Digitale Medier var vi cirka 90 studerende, da vi startede. Derfor havde forelæserne ikke en jordisk chance for at lære os alle at kende. Man kunne derfor godt føle sig lidt distanceret fra forelæserne, og fik egentlig først rigtig talt med dem, hvis man fik dem tildelt som vejleder. På min kandidat var dette dog helt anderledes. Her startede vi cirka 25 studerende, og forelæserne gjorde endda meget ud af at lære vores navne at kende. Jeg mærkede her, hvordan vi fik et mere personligt forhold til vores forelæsere, og at de nemmere kunne være i øjenhøjde med os.
Jeg stod flere gange sammen med et par andre studerende efter en forelæsning og diskuterede forskellige, faglige syn på verdenssituationen eller en kommende eksamen, og andre gange var det bare for at høre, hvad forelæseren syntes om den nye dokumentar, der var udkommet på Netflix. Det er bestemt heller ikke uhørt, at vi lige svinger forbi deres kontor for at låne en bog, eller lige hopper derind, for at stille et spørgsmål eller to. Så derfor vil mit råd være, at du forbereder dig på at bruge dine forelæsere som sparringspartnere; hvis de minder det mindste om mine forelæsere, vil de virkelig sætte pris på, at du udviser nysgerrighed og interesse for forskningsfeltet og helt sikkert være klar på at hjælpe dig.