Spring til indhold.

Systemkrav ved brug af Observer

Hvad er systemkravene til min computer?

  • Din computer skal leve op til minimumskravene (se nedenfor)
  • Du skal installere Observer på din computer - gerne nogle dage inden eksamen
  • Du skal gøre brug af en pinkode til din eksamen: 
    • Pinkoden giver adgang til prøven i Digital Eksamen, når du skal tilgå prøven - herunder dit opgavesæt, linket til Moodle Quiz mv. samt aflevere din besvarelse. Pinkoden udleveres af tilsynet i eksamenslokalet.
  • Observer skal køre på din computer under hele din eksamen. Du kan se, at Observer kører ved, at der er en rød cirkel på Observer-ikonet i bunden af din skærm. OBS: Linux-brugere vil ikke se denne røde cirkel men en rød kant om skærmvinduet.
    Hvis du genstarter din computer, skal du huske at starte Observer og aktivere skærmoptagelsen igen.
  • Oplever du problemer under prøven, så kontakt en IT- eller tilsynsvagt.
  • Information om tilladte hjælpemidler samt eksamensreglerne er ikke beskrevet i denne vejledning. Disse får du udleveret af din studiesekretær eller underviser.

Krav til din computer

Styresystem

  • PC: Windows 10 eller nyere.
  • Mac: Alle versioner/OS, som stadig opdateres af Apple.
  • Linux: Visse versioner understøttes, men der er ingen support fra IT-vagter eller IT Supporten på Observer-klienten til Linux
  • Chromebooks (Chrome OS): Understøttes ikke.

Adgange og plads

  • Du skal have internetadgang og må ikke blokere Observer for adgang til internet/Observer-serveren.
  • Du skal minimum have 2GB fri diskplads.
  • Du skal sørge for, at programmet må skrive til den folder, det er installeret i.

Brug for hjælp?

Hvis du oplever problemer, kan du få hjælp af IT Support på 9940 2020 eller serviceportal.aau.dk.

Du har også mulighed for at tage en demoeksamen inden din rigtige prøve.