Lukket for optag
Interaktive digitale medier, Kommunikation og digitale medier, Aalborg Specialisering

Lukket for optag
Interaktive digitale medier, Kommunikation og digitale medier, Aalborg Specialisering

Obs! Der optages ikke studerende på denne specialisering fra 2026
Du kan stadig søge ind på bacheloruddannelsen i Aalborg:
Bachelorspecialisering i Interaktive digitale medier
Det sjette og sidste semester af bacheloruddannelsen består af en bachelorspecialisering. Når du vælger bachelorspecialiseringen Interaktive Digitale Medier, er det fordi du interesserer dig særligt for:
- at arbejde kreativt, konstruktivt og kritisk med skabelsen af interaktive, digitale medier, herunder specielt med formidling af oplevelser og viden gennem nye medier
- at designe informations- og kommunikationsprocesser ud fra en brugercentreret tilgang
- at arbejde praktisk med de funktionelle og æstetiske dimensioner af interaktive digitale medier, herunder med skriftlig, grafisk, lydlig og audiovisuel kommunikation i relation til disse medier
- at planlægge, gennemføre og evaluere undersøgelser af nye medier
- at beskrive, analysere, vurdere og udvikle information og medier som kulturelle, teknologiske og samfundsmæssige fænomener, herunder budskaber og mediers anvendelse og effekt i såvel snævrere som bredere kommunikative sammenhænge og deres betydning anskuet ud fra såvel kvalitative som kvantitative metoder
- at arbejde innovativt og konstruktivt med kommunikation, interaktion og underholdning i digitale miljøer under hensyntagen til deres konkrete indplacering, det være sig i uformelle såvel som i formelle, institutionaliserede sammenhænge.

Se studieordning
I studieordningen for bacheloruddannelsen i kommunikation og digitale medier: Interaktive digitale medier, kan du læse mere om uddannelsens indhold og opbygning.
Kandidatmuligheder
Når du har færdiggjort bacheloruddannelsen i Kommunikation og Digitale Medier: Interaktive Digitale Medier, kan du enten vælge at søge ud i erhvervslivet, eller du kan vælge at fortsætte dine studier på en af de toårige kandidatuddannelser. Hvis du vælger at læse videre på en kandidatuddannelse, har du flere muligheder.
Overbygning: Kandidatuddannelsen i Interaktive Digitale Medier
De tre bachelorspecialiseringer i henholdsvis Kommunikation, Informationsvidenskab og Interaktive Digitale Medier har hver deres naturlige overbygning i form af en kandidatuddannelse. En bacheloruddannelse i Kommunikation og Digitale Medier: Interaktive Digitale Medier, giver ret til adgang til kandidatuddannelsen i Interaktive Digitale Medier (retskrav):
Andre kandidatmuligheder
Øvrige kandidatuddannelser ved Aalborg Universitet, som en bachelorgrad i Kommunikation og Digitale Medier, Interaktive Digitale Medier, kan give adgang til:
Job og karriere
Med en bachelor i Kommunikation og Digitale Medier: Interaktive Digitale Medier, har du mulighed for at få job i alle slags virksomheder – både store eller små, private eller offentlige. Afhængigt af din stilling og den virksomhed du bliver ansat i, kan dine arbejdsopgaver variere. Du kan eksempelvis få job inden for computer-, software- og multimediebranchen som analytiker, udvikler, konsulent eller underviser. Du kan også blive ansat som programskaber, spilprogrammør, webredaktør med mere.