Lukket for optag
Electro-Mechanical System Design, Mechanical Engineering, Specialisering

Lukket for optag
Electro-Mechanical System Design, Mechanical Engineering, Specialisering

Obs! Der optages ikke studerende på denne uddannelse fra 2026
Du kan i stedet søge ind på en af de tre andre specialiseringer på Mechanical Engineering:
Dansk industri er i dag helt afhængig af sin evne til at lave intelligente systemer, hvor der tidligt i designfasen er taget højde for både det mekaniske, det elektriske og det styringstekniske. Det kræver ingeniører, som har en meget stor faglig bredde og dybde, som de er i stand til at udnytte kreativt i problembaseret projektarbejde. Den profil kan du få på denne civilingeniøruddannelse, hvor du bygger videre på din bacheloruddannelse og forstærker dine kreative og tekniske færdigheder som maskiningeniør med fokus på design, analyse og optimering af dynamiske industrielle produkter.
Electro-Mechanical System Design er en 2-årig, engelsksproget kandidatuddannelse, der læses i Aalborg. På uddannelsen lægges vægt på disciplinerne modeldannelse, simulering og design af komplekse sammensatte systemer (mekatroniske systemer). Samtidig lærer du også at kombinere viden om mekanik, elektromagnetisme, fluidmekanik, termodynamik og reguleringsteknik til både at optimere og skabe innovative produkter.
Projekterne lægger op til tæt samarbejde med erhvervslivet, fordi du arbejder med reelle problemstillinger fra den virkelige verden. Du kommer til at gå i dybden med komplekse, ofte tværfaglige problemstillinger, hvor det kræver en kreativ og engageret tankegang at udvikle løsninger. Du stifter bekendtskab med de nyeste computerbaserede analyse og designværktøjer til fx modellering og computersimulering af mekaniske, elektriske og hydrauliske systemer. Et af nøglebegreberne i projektarbejdet er motion control, som handler om præcis styring af bevægelser i hydrauliske, mekaniske og elektriske systemer - fx robotter og droner. Du kommer bl.a. også til at arbejde med programmering af de nyeste mikroprocessorer og implementering af avancerede reguleringsalgoritmer.
Elektro-mekanisk systemdesign er bindeleddet mellem den klassiske maskiningeniøruddannelse og andre nærtliggende fagområder.
Fagligt indhold
Kandidatuddannelsen i Electro-Mechanical System Design (Elektro-Mekanisk Systemdesign) er en moderne maskiningeniør uddannelse, hvor mekanik, elektromagnetisme, fluidmekanik, termodynamik og reguleringsteknik danner det brede fundament for anvendelse af computerbaserede simuleringsværktøjer til modellering af kontinuumfysik og systemdynamik. Denne modelbasserede analyse- og designtilgang er helt central for uddannelsen, som også rummer laboratoriearbejde, hvor du får lejlighed til at afprøve og finjustere dine idéer i praksis. Du vil være på et højt niveau inden for en lang række fagligheder, og derudover er din store ekspertise evnen til at kombinere disse fagligheder ved udvikling af både nutidens og fremtidens intelligente mekatroniske systemer.
Du lærer om:
- Fluidmekanik og elektromagnetisme
- Design og regulering af hydrauliske systemer
- Elektriske servomekanismer
- Embedded microprocessors: anvendelse og C programmering
- Finite element metode
- Design og regulering af effektoverførende systemer
- Ingeniørmæssig optimering – begreber, metoder og anvendelser
- Multivariabel og ikke-lineær regulering
- AC motordrev: konvertere og regulering
Mine færdigheder har givet mig en basis, som gør mig i stand til at tage del i udvikling af mange forskellige teknologier, fx en segway, komponenter til hydrauliske systemer eller control algorithms.
Semesteroversigt
Jeg kan indgå i flere led i produktudvikling eller produktanalyse end en klassisk maskiningeniør og samtidig tale med om alle deres begreber.
Job & karriere
Som civilingeniør (cand.polyt.) i Electro-Mechanical System Design (Elektro-mekanisk Systemdesign) åbnes der op for mange relevante jobmuligheder. Det kan være i energi- og vindmølleindustrien, hvor du deltager i den tekniske udvikling og forskning eller forestår teknisk ledelse af udviklingsprojekter. Mindre virksomheder har ofte brug for ingeniører med en bred faglig profil, og her kan du typisk fungere som projektleder eller central projektmedarbejder.