Nyhed
Obelfondet sendte Lea til Japan
Lagt online: 15.02.2024

Nyhed
Obelfondet sendte Lea til Japan
Lagt online: 15.02.2024

Obelfondet sendte Lea til Japan
Nyhed
Lagt online: 15.02.2024

Nyhed
Lagt online: 15.02.2024

Af Torben Haugaard Jensen, AAU Kommunikation & Public Affairs
Økonomien kan være en udfordring, når man er studerende. Især hvis man drømmer om et ophold i udlandet. Men der er hjælp at hente.
To gange årligt uddeler Aalborg Universitet tilskud fra Det Obelske Familiefond til studerende, som ønsker at tage til udlandet i løbet af deres uddannelse.
En af dem, der har prøvet det, er Lea Momme Marshall, som læser Language and International Studies, English. Hun brugte tilskuddet på et udvekslingsophold i Kofu, Japan, hvor hun tilbragte sit 5. semester på International College of Liberal Arts.
”Legatet gav mig det økonomiske løft, jeg behøvede for at kunne tage af sted, særligt til tunge udgifter som flybilletter, kollegieværelse og leveomkostninger. Jeg fik økonomisk råderum til at fokusere på mine studier, samtidig med at jeg kunne udforske Japans fantastiske land,” siger Lea Momme Marshall.
Aalborg Universitet har siden 1993 ansøgt og modtaget bevillinger fra Det Obelske Familiefond til støtte for studerende, som gerne vil på et internationalt udvekslingsophold under studierne.
Alle studerende på universitetet kan søge om tilskud. På en del af AAU’s uddannelser er muligheden for et kort, meritgivende udlandsophold en fast del af studieordningen, siger Birgitta Schiørring Madsen, som er chef for Internationalt Kontor på AAU.
”AAU har fokus på, at de studerende tager på et ophold i udlandet i løbet af deres studietid. Bevillingerne fra Det Obelske Familiefond gør det muligt for en hel del af vores studerende,” siger Birgitta Schiørring Madsen.
Fakta