Spring til indhold.

Nyhed

Din mening er meget vigtig for AAU

Lagt online: 27.10.2023

Som studerende vil du i den næste tid modtage en invitation til at besvare Danmarks Studieundersøgelse. Din besvarelse giver værdigfuld viden til AAU.

Nyhed

Din mening er meget vigtig for AAU

Lagt online: 27.10.2023

Som studerende vil du i den næste tid modtage en invitation til at besvare Danmarks Studieundersøgelse. Din besvarelse giver værdigfuld viden til AAU.

Danmarks Studieundersøgelse har Forsknings- og Uddannelsesministeriet som afsender, men det er særligt AAU, der får glæde af resultaterne fra undersøgelsen. Resultaterne giver nemlig vigtig information i forhold til at sikre, at der et godt studie- og læringsmiljø på de enkelte studier og AAU generelt. 

I undersøgelsen bliver du spurgt ind til din faglige og sociale trivsel; herunder emner såsom dit udbytte af undervisningen, undervisernes engagement, de fysiske rammer og din oplevelse af bl.a. ensomhed, stress og krænkende adfærd.

Resultaterne og en høj svarprocent er så vigtige for AAU, at institutterne er blevet bedt om at skemalægge besvarelsen af undersøgelsen, så I får tid til at besvare den i forbindelse med en undervisningsgang. Skulle I imod forventning ikke opleve det, så håber vi, at I finder tid uden for undervisningstiden til at besvare undersøgelsen.

Invitationen samt påmindelser får du via din e-Boks, AAU-mail og sms. 

Tidsplan

  • D. 23. oktober 2023: Du modtager spørgeskemaet i din e-Boks.
  • D. 25. oktober 2023: Du modtager spørgeskemaet i din AAU-mail.
  • Oktober–november 2023: Du modtager løbende påmindelser i din e-Boks, AAU-mail og pr. sms.
  • D. 28. november 2023 kl. 12.00: Din frist for at besvare spørgeskemaet.
  • Resultaterne bliver tilgængelige i foråret 2024.