Nyhed
Årets vindere af AAU Startup Legatet
Lagt online: 13.12.2024
Fredag den 22. november var innovation og iværksætteri i fokus til InnoTalk på Aalborg Universitet, hvor årets vindere af AAU Startup Legatet blev fejret og hyldet.

Årets vindere af AAU Startup Legatet
Nyhed
Lagt online: 13.12.2024
Fredag den 22. november var innovation og iværksætteri i fokus til InnoTalk på Aalborg Universitet, hvor årets vindere af AAU Startup Legatet blev fejret og hyldet.
Af Matilde Albrektsen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Lasse Brandt Fredsager
Seks startups, som tidligere på året modtog AAU Startup Legatet, delte ud af deres erfaringer og fortalte om, hvordan legatet har haft betydning for deres udvikling. De seks startups er:
I løbet af aftenen blev årets sidste tre legatvindere afsløret. De tre vindere modtog en check på 250.000 kr. hver til at kunne realisere deres drømme og idéer samt fortsætte med at udforske og reflekterer over innovative løsninger for fremtiden
Victor Andersen og Christian Ørom fra Industriel Design på Aalborg Universitet er stifterne af Neo Truss System. Neo Truss fornyer truss-systemer til events med deres nyskabende design, som fjerner behovet for løse dele og reducerer opsætningstiden. Neo Truss sørger for smarte og effektive events i fremtiden.
Stifteren bag Buildtivity er Iben Nielsen fra Architecture and Design. Buildtivity har fokus på at simplificere bæredygtigt byggeri ved hjælp af en platform, hvor data om materialer er samlet et sted. Det intuitive overblik platformen rummer, gør det let for f.eks. arkitekter , uden teknisk viden, at finde frem til miljøvenlige materialer.
SiteSage er stiftet af Rune D. Didriksen, Gustav Corpas og Thor Lindberg fra Globale Forretningssystemer. Deres integrering af AI optimerer kundeservice og forbedrer supportsystemer ved at præsentere automatiserede svarforslag, oversættelser, prioritering og automatiserede lukninger af beskeder helt uden at skulle skifte system.
AAU Startup Legatet uddeles tre gange om året frem til 2026, legatet støtter og giver iværksættere på Aalborg universitet mulighed for at kunne realisere deres idéer.