WIRELESS COMMUNICATION SYSTEMS, CIVILINGENIØR

Job & karriere

Som telekommunikationsingeniør har du en specialviden indenfor avanceret radiokommunikation samt signaler og deres udbredelse, kommunikationssystemer og hvordan antenner påvirkes af brugere og omgivelser under realistiske forhold. Samtidig lærer du teori om optimering af en radioforbindelse ved hjælp af flere antennesignaler.

Disse kompetencer er internationalt anerkendte og efterspurgte, og derfor har du med en cand.polyt. i Wireless Communication Systems rigtig gode muligheder på arbejdsmarkedet. Din rolle vil fx være som udvikler af nye kommunikationsløsninger til trådløse netværk, eller du kan blive planlægger inden for trådløse netværk eller udforme procedurer for applikation og anvendelse, og ikke mindst kan du som civilingeniør i trådløse kommunikationssystemer bidrage med din specialistviden inden for integration af trådløst netværk i nye applikationer og produkter.

Tidligere kandidater har fx fundet arbejde i internationale virksomheder, som arbejder med forsknings- og udviklingsinitiativer, og en del fortsætter også på universitetet og bliver forskere inden for deres felt. 

Læs mere om uddannelsen

Karrierevejledning på AAU

AAU Karriere giver sparring på din karriere. Mens du studerer på AAU, kan du deltage i karriere- og jobrelaterede arrangementer og booke karrierevejledningssamtaler til en snak om fx:

  • Ansøgning og cv
  • Praktik- og studiejobsøgning
  • Kompetencer – både de faglige og de mere personlige
  • Gode værktøjer til at finde rundt i dine karrieretanker
  • At få hul på jobsøgningen, inden du bliver færdiguddannet

 

LÆS MERE OM AAU Karriere her