Spring til indhold

Fællesskab gennem Studiebobler

Find nye fællesskaber og interesser gennem Studiebobler.

Gå til Studiebobler.dkGuide til Studiebobler

Fællesskab gennem Studiebobler

Find nye fællesskaber og interesser gennem Studiebobler.

Gå til Studiebobler.dkGuide til Studiebobler

Bliv medlem af et fællesskab

På www.studiebobler.dk er det muligt at finde nye fællesskaber og interesser for dig som studerende på Aalborg Universitet. Hvad er du på udkig efter?

  • Nye venner til faglig sparring?
  • Nogen at dyrke sport med?
  • Spille i band med?
  • Andre interesser?

Du kan finde det hele på Studiebobler.dk. Hvis det ikke findes endnu, kan du selv lave en boble, så andre kan finde dig (se guide til hvordan her). Det er op til dig, hvilke former for fællesskaber du søger på Studiebobler, og igennem andre opslag fra medstuderende, kan det være, at du inspireres til at skabe nye fællesskaber. Det er en oplagt mulighed for dig som studerende at lave flere sociale aktiviteter og få et større netværk ved at invitere medstuderende ind.

Du finder også en oversigt over de aktivitets- og foreningstilbud, der er for dig som studerende. Hvis der fx foregår en aktivitet på campus Aalborg, Esbjerg, København eller i en af de tre kommuner, så er det muligt at finde frem til aktiviteten eller foreningen på Studiebobler.dk. Det kan være alt fra oplæg, fredagsbarer, studieråd til håndboldforeninger. Måske du kunne have lyst til at lave en volleyball-turnering på tværs af uddannelser og måske endda på tværs af uddannelsesinstitutioner, da University College Nordjylland også er en del af indsatsen? Kun fantasien sætter grænser!

Studiebobler.dk forventes at blive lanceret i en engelsk version den 15. juni, men det er allerede nu muligt at oprette begivenheder, bobler og foreninger på engelsk, hvis du gerne vil inkludere internationale studerende.