På Aalborg Universitet findes en vifte af forskellige tilbud til studerende, der har brug for karrierevejledning.
Her på siden kan du læse om:
- Karrierevejledning på AAU Karriere
- Karrierekurser og -arrangementer
- Rådgiveronsdag
På Aalborg Universitet findes en vifte af forskellige tilbud til studerende, der har brug for karrierevejledning.
Her på siden kan du læse om:
Som studerende på Aalborg Universitet kan du få gratis karrierevejledning og -coaching. AAU Karriere hjælper dig med alt, hvad der vedrører din karriere fra konkret ansøgning- og CV-tjek til mere abstrakte spørgsmål som ’hvad kan jeg som nyuddannet?’.
Vi står klar til at hjælpe dig både under og efter studiet, så du kan komme til os med alle dine spørgsmål om f.eks. fuldtidsjob, praktik og studiejob.
Du kan som studerende eller nyuddannet fra Aalborg Universitet gratis deltage i karriererelaterede kurser og arrangementer. AAU Karriere afholder hvert semester et bredt udbud af kurser, der hjælper dig til at blive klar til karrieren. Jo hurtigere du begynder, desto hurtigere kommer du i job.
Kurserne giver dig indblik i forskellige brancher, hjælp til at skille dig positivt ud fra mængden og konkrete redskaber til at skrive ansøgning og CV, sætte ord på dine kompetencer og præsentere dig godt til en jobsamtale.
Hvert år i marts kan du på Karrieremessen i Gigantium møde en masse spændende virksomheder, der er interesserede i dig. Det er en oplagt mulighed for at finde din næste praktikplads, studiejob, projektsamarbejde eller fuldtidsjob. Du kan også møde nogle forskellige a-kasser og fagforeninger, der står klar til at besvare dine spørgsmål.
Du kan se mange flere kurser og arrangementer på AAU Karriere's arrangementskalender, hvor du også kan læse mere og tilmelde dig.
Har du en god forretningsidé, og mangler du professionel sparring til at komme i gang eller vækste endnu mere?
Aalborg Universitet tilbyder i samarbejde med landsdelens førende revisorer, advokater, mentorer og andre fagfolk fra iværksættermiljøet uformel rådgivning og sparring på din forretningsidé, uanset om den er på idéstadiet, nystartet eller helt etableret.
Kig forbi til en uforpligtende snak over en kop kaffe, og brug muligheden for at få svar på dine spørgsmål. Ordningen er åben og gratis for alle studerende og dimittender, uanset studieretning og årgang, ved Aalborg Universitet og University College Nordjylland.
Hvis du gerne vil deltage i Rådgiveronsdag eller ønsker yderligere informationer om ordningen, kan du finde flere informationer på hjemmesiden for Aalborg Universitets afdeling for iværksætteri
Du er også velkommen til at kontakte:
iværksætter-rådgiver Morten Holst Henriksen
E-mail: mhh@adm.aau.dk
Kontakt AAU
Aalborg Universitet
Administrationen
Fredrik Bajers Vej 5
Postboks 159 9100 Aalborg
Telefon: 9940 9940
Mail: aau@aau.dk
CVRnr: 29102384
Eannr: EANnr
Om AAU's website (Feedback til webmaster)
Privatlivspolitik og brug af cookies
Læs op (få teksten på websitet læst op)
På aau.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse. I AAU's cookie-politik kan du læse, hvad vi bruger dine data til, samt hvordan du afviser cookies.