Spring til indhold

Lukket for optag

Sound and Music Computing, kandidat

Denne uddannelse er lukket for optag fra 2024

Lukket for optag

Sound and Music Computing, kandidat

Denne uddannelse er lukket for optag fra 2024

Uddannelsen er kreativ og tværfaglig, og du lærer at kombinere ingeniørvidenskab, interaktionsdesign, musikalsk fremførelse, psykoakustik, bearbejdning af signaler og datavidenskab.

Dette lærer du på uddannelsen:

  • Du interesserer dig for, hvordan mennesker bruger, oplever og interagerer med lyd og musik
  • Du har lyst til at arbejde med musikprogrammering og design af nye musikalske brugerflader
  • Du vil gerne fordybe dig i både de tekniske og menneskelige aspekter af lydproduktion 

Sound and Music Computing (Lyd- og musikteknologi) kombinerer ingeniørvidenskab, design, musik og datalogi. Uddannelsen giver dig en solid baggrund inden for et fag, hvor du kan bruge både dine kreative evner og din interesse for teknologi.

Som studerende lærer du at lave din egen musiksoftware, ligesom du får grundlæggende viden om menneskelig opfattelse af lyd. Du får mulighed for at arbejde tæt sammen med førende forskere og virksomheder, så du kommer hele vejen rundt om lyd- og musikteknologien.

Med en kandidatuddannelse i Sound and Music Computing bliver du en vigtig medspiller i det nye informationssamfund. Du vil få teoretisk og praktisk viden inden for emner såsom:

  • datamodellering
  • signalbehandling
  • mønstergenkendelse
  • lydteknik
  • lydopfattelse
  • kognition
  • interaktive systemer

Som civilingeniør i Sound and Music Computing er du uddannet til at løse opgaver, der både kræver dyb teknisk indsigt og viden om de kreative aspekter og brugerne.

Netop denne kombination gør uddannelsen unik i Danmark, og kompetencer inden for både det tekniske og kreative område er meget efterspurgte. Danmark eksporterer årligt for over 2 mia. euro inden for lyd- og musikbranchen - bl.a. høreapparater, multimedieproduktion, musikudstyr, kommunikationsteknologi, hi-fi-udstyr, spiludvikling og måleudstyr mm. 

Undervisningen foregår på engelsk, og studiestedet er København.

Besøg os på Facebook og se nyheder, spændende forskning og stort og småt om uddannelsen.

Det interesserer mig enormt meget at lære om de tekniske aspekter af lydproduktion, som kan bruges til både film, spil og musik. Jeg er selv særligt interesseret i, hvordan man formidler rumlig lyd i Virtual Reality-oplevelser. Her tilbyder AAU-Cph’s Multisensory Lab mange ekstraordinære faciliteter.

SIMONE PATRICIA VINKEL, STUD.POLYT. I SOUND AND MUSIC COMPUTING

Fagligt indhold

Generelt om studiet

Kandidatuddannelsen Sound and Music Computing på Aalborg Universitet består af i alt fire semestre.

På 1. og 2. semester bliver du introduceret til de grundlæggende elementer i lyd- og musikteknologi, ligesom du lærer teorierne og de metoder, du kan bruge for at omsætte din viden til praksis.

På 3. semester har du flere forskellige muligheder – du kan vælge at tage et semester i udlandet, du kan følge forskningskurser på universitetet, eller du kan lave et projektsamarbejde med en ekstern partner.

4. semester er afsat til specialeskrivning, og der er derfor ingen kurser.

Semesteroversigt

Jeg vil gerne skabe noget, der kan hjælpe folk i deres hverdag. Jeg vil rigtig gerne arbejde med at forbedre høreapparater, så hørehæmmede vil kunne høre tale højere end baggrundsstøjen, hvilket høreapparaterne ikke er så gode til i dag.

NANNA GODIKSEN DAHL, STUD.POLYT. I SOUND AND MUSIC COMPUTING

thumbnail

Study Sound and Music Computing

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet:

Study Sound and Music Computing

Job og karriere

Med en kandidatgrad i Sound and Music Computing fra Aalborg Universitet står du stærkt på det danske og internationale jobmarked.

Danmark har en lang og stolt tradition inden for netop lyd- og musikteknologi, og danske firmaer og deres produkter er kendte i hele verden.

Du vil kunne få job hos fx Bang & Olufsen, T-Rex Engineering, IO Interactive, Carl Martin, Dicentia m.fl. Her kan du komme til at arbejde med opgaver som:

  • udvikling og test af programmer og udstyr til behandling af lyd (især i interaktive sammenhænge)
  • produktion af lyd
  • udvikling af nye forretningsmuligheder og -koncepter inden for musik og lyd
Selvom uddannelsen er centreret omkring lyd, er der også et forholdsvis bredt tilbud lige fra den menneskelige opfattelse af lyd og musik til ren signalprogrammering af lyd, men begge dele er vigtige at have kendskab til, uanset hvad man laver med lyd bagefter.

MADS MARETTY SØNDERUP, STUD.POLYT. I SOUND AND MUSIC COMPUTING

Virksomheds- og udlandsophold

Der er rige muligheder for at kombinere uddannelsen i Sound and Music Computing på Aalborg Universitet med aktiviteter på andre universiteter eller ophold ved en virksomhed. Dette kan foregå i Danmark eller andre steder i verden.

På 3. semester af kandidatuddannelsen, dvs. umiddelbart før, du starter på dit speciale, kan du afprøve dine færdigheder i forbindelse med et projektsamarbejde med en ekstern partner eller et semester på et af de mange internationale universiteter, vi på uddannelsen samarbejder med.

Erfaringer fra udlandet er med til at give job

Hvis du vælger at tage på udlandsophold som en del af din uddannelse, får du en stor fordel, når du skal søge job. Erhvervslivet efterlyser folk med internationale erfaringer, særligt på ingeniørområdet, og derfor sætter AAU fokus på netop udlandsophold.

Vi vil gerne være med til at give dig den bedst mulige ballast, når du skal søge job som færdiguddannet, og undersøgelser viser, at med et udlandsophold i bagagen, kommer du foran i køen til de bedste jobs.

Vi står parat til at hjælpe dig, så du finder det bedst mulige sted for dig og din uddannelse. Aalborg Universitet samarbejder med en række universiteter rundt omkring i hele verden, og vi har særdeles gode kontakter til erhvervslivet, både hvad angår studenterprojekter og praktik.

Vil du på udlandsophold?

Aalborg Universitets Internationale Kontor har mange års erfaring med at sende AAU-studerende på studie- eller praktikophold i udlandet, og du har mulighed for at søge AAU-legater via kontoret.

Læs mere om udlandsophold

Kontakt

Som studerende på AAU møder du...