Spring til indhold

Lukket for optag

Produkt- og designpsykologi

Lukket for optag

Produkt- og designpsykologi

Vi har andre uddannelser på AAU, som indeholder nogle af de samme elementer som uddannelsen i Produkt- og designpsykologi. Afhængigt af dine interesser kan det være meget forskellige uddannelser. Derfor råder vi dig til at kontakte vores studievejledere, hvis du gerne vil vide mere.

Skriv til dem på e-sv@es.aau.dk.

I løbet af bacheloruddannelsen i Produkt- og designpsykologi på Aalborg Universitet får du undervisning i naturvidenskabelige fag samt i tekniske problemstillinger, og du får viden om forholdet mellem teknologi og samfund.

Du kommer til at arbejde med temaer som fx mennesker og apparater og konstruktion af interaktive systemer.

Som eksempel på projekter, du kan arbejde med, kan nævnes

  • Det digitale hjem
  • Berøringsfri betjening
  • Det behagelige vækkeur
  • Håndholdte interfaces til spilkonsoller.

Se studieordningen for bacheloruddannelsen i Produkt- og designpsykologi. Her kan du finde detaljer om kurser og projekter samt information om uddannelsens lovhjemmel mm.

Studiestartsprøve

Der er indført studiestartsprøve på uddannelsen i Produkt- og designpsykologi. De første uger på 1. semester skal alle studerende på uddannelsen derfor deltage i og bestå en studiestartsprøve. Formålet med studiestartsprøven er at fastslå, om de nye studerende har påbegyndt uddannelsen. Nye studerende på uddannelsen skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven er baseret på introduktionsforløbet samt de studerendes forventninger til og motivation for studiet. Der afholdes én reeksamen i studiestartsprøven. Hvis ikke den studerende deltager i og består enten den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen vil den studerende blive udskrevet fra uddannelsen inden 1. oktober. Studienævnet kan dispensere fra reglerne vedr. studiestartsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke-godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret.

Nedenfor kan du læse om hvad du kommer til at arbejde med på de enkelte semestre.

Job og karriere

En uddannelse i Produkt- og designpsykologi fra Aalborg Universitet giver dig alsidige og eftertragtede kompetencer inden for brugervenlighed. Det er meget eftertragtet at kunne producere brugervenlige produkter, og det kræver en betydelig indsigt i både menneskets psykologi og i de teknologiske aspekter. Derfor er der fortsat øget efterspørgsel på folk med disse kompetencer.

At være eftertragtet skaber også flere muligheder. Det gælder eksempelvis for hvilken niche, man har lyst til at arbejde inden for. Tidligere er folk ansat i virksomheder, som beskæftiger sig med:

  • Mobiltelefoner
  • Softwareudvikling
  • Musikanlæg
  • Handicaphjælpemidler
  • Industrielle anlæg
  • Alarmsystemer
  • ... og meget andet.
thumbnail

Hvad laver tidligere studerende fra Produkt og designpsykologi?

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Marketing

Hvad laver tidligere studerende fra Produkt og designpsykologi?

Kontakt