Spring til indhold
ForsidePraktiskUndervisningUddannelser uden optag

Lukket for optag

Control and Automation, Civilingeniør

Lukket for optag

Control and Automation, Civilingeniør

Obs! Der optages ikke studerende på Control and Automation fra år 2021

Denne uddannelse er lagt sammen med en anden uddannelse, og udbydes fremover som Electronic Systems. Læs om uddannelsen her.

Control and Automation, civilingeniør

Hvis du gerne vil arbejde med fx elektriske kredsløb, dynamiske systemer, reguleringsteknikker, matematik, netværk og design af styresystemer, så skal du læse til civilingeniør i Control and Automation (Regulering og automation) på Aalborg Universitet.

På Control and Automation på Aalborg Universitet kan du komme til at arbejde med eksempelvis vindmøller, kraftværker, robotter, varme- og kølestyring til industrien og udvikling af microsatelliter mm. Du kommer også til at beskæftige dig med emner som robust og optimal regulering, fejltolerante systemer, matematisk modellering af mekaniske og termiske systemer, styring af komplekse processor, etc.

I Danmark er der mange virksomheder, som anvender styring og regulering i deres produkter, og uddannelsen samarbejder med mange af disse virksomheder. Det er blandt andre Danfoss, Grundfos, B&O og Vestas. Der er altså mange spændende virksomheder og jobmuligheder både på det danske og det internationale arbejdsmarked.

En studerende fortæller

”Control and Automation var den helt rigtige kandidatuddannelse til mig. Det bedste ved uddannelsen var, at vi fik lov at afprøve den teori, vi blev undervist i, i laboratorierne, som er meget veludstyrede. Faktisk var dette en af hovedårsagerne til, at jeg valgte AAU.

AAU’s problembaserede læringsmodel passer rigtig godt til projektarbejdet, for den giver de studerende kompetencerne til at realisere teorien i praksis, og den giver dig øvelse i teamwork og implementering af praktiske løsninger. Min gruppe og jeg arbejdede fx med en robotarm (UR5), som efterligner en Android-enhed, der vipper frem og tilbage. Det var sjovt at arbejde med, for det er en anden form for implementering, og det kombinerede viden fra undervisningen med vores egen viden.

Enhver underviser, som jeg har talt med, var meget hjælpsom. Det var på et tidspunkt et kursus, som jeg var usikker på, og jeg bad underviseren om noget ekstra materiale, så jeg kunne komme tilbage på sporet. Han sendte mig masser af øvelser og forklarede dem for mig, så jeg bedre kunne forstå stoffet. Min vejleder var også rigtig god, og det var fedt, at vi kunne tale med ham om andre ting end lige projektet, fx emnerne for de kommende semestre og høre hans take på dem.

Min karrieredrøm er at arbejde på alle de områder, jeg kan komme til, hvor jeg kan anvende regulering på automationsprocesser.”

- Paula Emilia Orrico, Cand. Polyt.

Fagligt indhold

Civilingeniøruddannelsen i Control and Automation på Aalborg Universitet består af fire semestre, hvor du arbejder med gradvist mere komplekse emner. 1. og 2. semester indeholder modellering og regulering af lineariserede systemer, multivariabel og optimal regulering, analyse af stabilitet og regulerede systemer samt regulering i netværk. På 3. semester introduceres mere avancerede metoder til regulering og automation, og fokus er på, hvordan systemer kan gøres uafhængige af menneskelige operatører. På 4. og sidste semester laver du speciale inden for et område, som du selv vælger i samarbejde med din vejleder.

Se studieordningen for kandidatuddannelsen i Control and Automation. Her kan du finde detaljer om kurser og projekter samt information om uddannelsens lovhjemmel mm.

Obligatorisk for alle ikke-AAU bachelorer

Alle bachelorer, som ikke har deres bachelorgrad fra Aalborg Universitet, skal deltage i et kursus om problembaseret læring (PBL) som en del af deres 1. semesterprojekt. Bachelorer, som har fået merit for 1. semester, skal deltage i kurset, så det sikres, at de lærer at arbejde efter PBL-modellen. Læs mere om PBL her.

Job og karriere

I Danmark er der mange virksomheder, som anvender styring og regulering i deres produkter, og uddannelsen samarbejder med mange af disse virksomheder. Det er blandt andre Danfoss, Grundfos, B&O og Vestas. Der er altså mange spændende virksomheder og jobmuligheder både på det danske og det internationale arbejdsmarked for en civilingeniør i Control and Automation.

Har du brug for hjælp til at komme videre?

Hvis du har spørgsmål om kandidatuddannelsen i Communication Technology på Aalborg Universitet, så er du velkommen til at kontakte vores studievejledere, som selv er studerende. De kan bl.a. vejlede om indholdet på uddannelsen, adgangskrav, retskrav, dispensationer, muilghed for supplering m.v.

Skriv til Emma-Sofie og Gustav

De sidder klar til at hjælpe dig videre - e-sv@es.aau.dk eller tlf. 99 40 86 14.

Du kan også komme forbi i kontortiden om onsdagen ml. 16-17.30. 

Kontor

Fredrik Bajers Vej 7, lokale D2-109
9220 Aalborg Øst

Generel studievejledning

AAU studie- og trivselsvejledning

I Aalborg Universitets Studie- og Trivselsvejledning kan vi hjælpe med blandt andet valg undervejs i studiet, studietvivl, studieteknik, trivsel, orlov og udmeldelse, eller måske bare en snak om dine tanker om studiet. Vi snakker gerne med dig om stort som småt.

En af de bedste ingeniøruddannelser i verden

Tager du en ingeniøruddannelse på Aalborg Universitet, kommer du til at gå på en af de bedste af slagsen. Vores ingeniøruddannelser blev i 2018 kåret som de fjerdebedste i verden af 178 eksperter adspurgt af Massachusetts Institute of Technology (MIT). I samme omgang blev AAU udnævnt som det bedste ingeniøruniversitet i Europa for anden gang på et halvt år.