Spring til indhold

Lukket for optag

Communication Technology

Lukket for optag

Communication Technology

Obs! Der optages ikke studerende på Communication Technology fra år 2021

Denne uddannelse er lagt sammen med en anden uddannelse, og udbydes fremover som Computer Engineering. Læs mere om uddannelsen her.

Aalborg Universitets kandidatuddannelse i Communication Technology har to specialiseringer:

  1. Radio Communication (RC)
  2. Networks and Distributed Systems (NDS)

Begge specialiseringer giver dig en stærk ingeniørprofil, men der vil selvfølgelig være forskel på dit studieforløb alt afhængigt af, hvilken specialisering du vælger.

Erhvervslivet efterspørger i høj grad ingeniører inden for kommunikationssystemer. Aalborg Universitet samarbejder med en række virksomheder og organisationer, som gerne indgår i samarbejder med vores studerende både ift. virksomhedsophold og projektsamarbejde. Kandidatuddannelsen i Communication Technology er sammensat således, at dimittenderne opnår den profil, som erhvervslivet efterspørger.

Job og karriere

Kandidatuddannelsen i Communication Technology kvalificerer dig til en lang række jobs i store virksomheder over hele verden. Kommunikationsteknologi spiller en altafgørende rolle i vores hverdag. Vi kender alle sammen til mobile kommunikationsenheder, men trådløs kommunikation kan forbedre funktionaliteten af stort set alle enheder, som vi bruger i hverdagen, lige fra passive trådløse systemer til produktidentifikation til sammenkoblede autonome trådløse systemer.

Disse kompetencer er internationalt anerkendte og efterspurgte, og derfor har du med en cand.polyt. i Communication Technology rigtig gode muligheder på arbejdsmarkedet. Din rolle vil fx være som udvikler af nye kommunikationsløsninger til trådløse netværk, eller du kan blive planlægger inden for trådløse netværk eller udforme procedurer for applikation og anvendelse, og ikke mindst kan du som civilingeniør i trådløse kommunikationssystemer bidrage med din specialistviden inden for integration af trådløst netværk i nye applikationer og produkter. Som mange af vores tidligere kandidater får du mulighed for at arbejde hos store internationale virksomheder, som søger din ekspertise. Du kan også arbejde med opstart af forsknings- og udviklingsaktiviteter eller gå efter en akademisk forskningskarriere.

Dit fremtidige arbejde vil til en vis grad være afhængigt af den specialisering, du har valgt;

Radio Systems

  • Antenneudvikler
  • Specialist i radiosystemer
  • Udvikler af radiosystemer 

Networks and Distributed Systems

  • Systemarkitekt eller -udvikler
  • Systemadministrator
  • Sikkerhedskonsulent
  • Netværkskonsulent
  • Netværksplanlægger
  • Netværksspecialist

Virksomheder efterspørger ansøgere med international erfaring og gode samarbejdsevner. Vores kandidater finder arbejde hos virksomheder såsom:

  • Gatehouse
  • IntaSys
  • Telenor
  • NRGi Net A/S
  • Nordisk Elhandel
  • Dansk Energi
  • Keysight
  • Nokia Bell Labs

Har du brug for hjælp til at komme videre?

Hvis du har spørgsmål om kandidatuddannelsen i Communication Technology på Aalborg Universitet, så er du velkommen til at kontakte vores studievejledere, som selv er studerende. De kan bl.a. vejlede om indholdet på uddannelsen, adgangskrav, retskrav, dispensationer, muilghed for supplering m.v.

Skriv til Emma-Sofie og Gustav

De sidder klar til at hjælpe dig videre - e-sv@es.aau.dk eller tlf. 99 40 86 14.

Du kan også komme forbi i kontortiden om onsdagen ml. 16-17.30. 

Kontor

Fredrik Bajers Vej 7, lokale D2-109
9220 Aalborg Øst

Generel studievejledning

AAU studie- og trivselsvejledning

I Aalborg Universitets Studie- og Trivselsvejledning kan vi hjælpe med blandt andet valg undervejs i studiet, studietvivl, studieteknik, trivsel, orlov og udmeldelse, eller måske bare en snak om dine tanker om studiet. Vi snakker gerne med dig om stort som småt.

En af de bedste ingeniøruddannelser i verden

Tager du en ingeniøruddannelse på Aalborg Universitet, kommer du til at gå på en af de bedste af slagsen. Vores ingeniøruddannelser blev i 2018 kåret som de fjerdebedste i verden af 178 eksperter adspurgt af Massachusetts Institute of Technology (MIT). I samme omgang blev AAU udnævnt som det bedste ingeniøruniversitet i Europa for anden gang på et halvt år.