AAU logo

Samarbejde med erhvervslivet

Samarbejde med erhvervslivet

Aalborg Universitet (AAU) prioriterer samarbejde med det omkringliggende samfund højt. Som studerende finder du en række muligheder for at samarbejde med erhvervslivet.

Læs mere om mulighederene her på siden:

  • Solution Camp - kreativ workshop med virksomheder og organisationer
  • AAU Jobbank - søg studiejob, praktikpladser og projektforslag
  • Solution Hub - projektforløb med virksomheder
  • AAU’s Tour de Kommune – besøg hos virksomheder i Nordjylland
  • AAU on Demand – bliv en skarp formidler inden for dit fag
  • Informationsvejledning på Aalborg Universitetsbibliotek (AUB)

Solution Camp - kreativ workshop med virksomheder og organisationer

Kunne du tænke dig at blive bedre til at arbejde innovativt, samtidig med at du styrker din erhvervsprofil. Deltag i en Solution Camp, som er en kreativ workshop med deltagelse af studerende og ansatte fra virksomheder/organisationer omkring løsning af virkelige problemstillinger.

En Solution Camp giver dig adgang til ny viden igennem koncentreret, tværfaglig og kreativ problemløsning. Varigheden er typisk syv timer, og du får gratis transport og forplejning på dagen.
 

Sådan deltager du…

Du kan læse mere om Solution Camp her. Hvis du vil høre mere om, hvordan du deltager i Solution Camp, er du velkommen til at kontakte Aalborg Universitets Matchmaking-sekretariat:

Tlf.: 9940 7376
E-mail: match@aau.dk

Informationsvejledning på Aalborg Universitetsbibliotek (AUB)

Hvis du og din gruppe skriver projekt i samarbejde med en virksomhed eller institution, tilbyder AUB's afdeling AUB Erhverv jer gratis informationsvejledning, så I er godt klædt på til samarbejdet informationsmæssigt.
 

Sådan gør du...

Du kan booke et informationsvejledningsmøde ved at kontakte AUB Erhverv:

E-mail: erhverv@aub.aau.dk

AAU on Demand – bliv en skarp formidler inden for dit fag

Vil du fordybe dig i din faglighed og forbedre dine formidlingskompetencer? Det kan du gøre som studenterunderviser i AAU on Demand i Aalborg og København.
 
Som AAU on Demand’er skal du undervise og vejlede gymnasieelever i et emne, du selv vælger med udgangspunkt i dit eget studie.

STUDIEJOBBET GIVER DIG:

  • Relevant erfaring, uanset om du drømme om at blive underviser eller noget helt andet
  • Mulighed for at blive en skarp formidler og dygtig til at tale foran en større forsamling
  • Mulighed for at dygtiggøre dig fagligt
  • Netværk med andre studerede på tværs af uddannelse
  • En værdifuld reference på cv’et

 
SÅDAN GØR DU…
AAU on Demand søger hvert semester 20 nye studenterundervisere i Aalborg og 20 i København.
Du kan se næste ansøgningsfrist og søge om at komme med på on-demand.aau.dk.
Jobopslaget kommer også op på AAU on Demands facebookside.
 

AAU Jobbank - søg studiejob, praktikpladser og projektforslag

Når du skal søge job, er det altid en fordel, hvis du kan skrive på dit CV, at du har haft relevant studiejob, været i praktik eller har skrevet projekt i samarbejde med en virksomhed. Ca. 20 % får job i selvsamme virksomhed, som de har været i praktik i eller lavet projektsamarbejde med.

Fordele ved at samarbejde med erhvervslivet:

  • Du får et netværk
  • Du får praktisk erfaring
  • Du får foden indenfor
  • Du får noget at skrive på CV’et
  • Du står stærkere på jobmarkedet som nyuddannet
     

Praktik i en virksomhed

Når du er i praktik, er du fysisk placeret i virksomheden. Du arbejder sammen med de øvrige kolleger og har egne opgaver, som tager udgangspunkt i din uddannelse og dit praktikprojekt. Praktikken varer typisk 3-5 måneder.
 

Projektsamarbejde med en virksomhed

Når du skriver projekt i samarbejde med en virksomhed, kan det enten være med udgangspunkt i noget, virksomheden gerne vil have undersøgt, eller også kan du komme med egne idéer til et projekt og ”sælge” idéen til virksomheden. I et projektsamarbejde arbejder du hjemmefra/på universitetet, og du vil have en kontaktperson hos virksomheden, som giver dig de nødvendige informationer.
 

Sådan gør du…

Du kan søge efter studiejob, praktikpladser og projektforslag i Aalborg Universitets Jobbank.

Hvis du ikke finder en plads eller et forslag, der er relevant for dig, kan du bruge de andre opslag som inspiration til at lave en uopfordret ansøgning og kontakte den virksomhed, du ønsker at samarbejde med. 

AAU’s Tour de Kommune – besøg hos virksomheder i Nordjylland

Kunne du tænke dig at styrke din erhvervsprofil og øge muligheden for job efter endt uddannelse? Tag med bussen, når vi besøger virksomheder og fremtidige arbejdsgivere i de nordjyske kommuner.

Tour de Kommune består i, at en busfuld studerende kører rundt i udvalgte nordjyske kommuner og gør korte stop hos virksomheder og institutioner med henblik på muligt projekt- eller praktiksamarbejde.
 

Sådan deltager du…

Hvis du vil høre mere om, hvordan du deltager i AAU’s Tour de Kommune, er du velkommen til at kontakte Aalborg Universitets Matchmaking-sekretariat:

Tlf.: 9940 7376
E-mail: match@aau.dk